Benedict Cumberbatch som Shere Khan

'Jungle Book: Origins' får sin første skuespiller
Billede
(© Paramount Pictures)

Sidst kunne vi fortælle jer, at Andy Serkis skal instruere Jungle Book: Origins om drengen Mowgli, som vokser op i den vilde jungle.

Benedict Cumberbatch er i dag blevet afsløret som den første skuespiller om bord på filmen. Det skriver The Hollywood Reporter.

Cumberbatch skal lægge stemme til ingen ringere end den frygtindgydende tiger Shere Khan, der er Mowglis ærkefjende.

'Jungle Book: Origins' vil inkorporere motion-capture, hvilket ikke bliver Cumberbatchs første gang. Han lagde også krop og stemme til dragen Smaug i Hobbitten: Dragen Smaugs ødemark.  

Disney står bag en anden version af Junglebogen, og de har valgt skuespilleren Idris Elba som tigeren. Med andre store stjerner som Christopher Walken, Scarlett Johansson, Ben Kingsley og Bill Murray på Disneys rolleliste, får Andy Serkis’ film noget at leve op til.

Men mon ikke Serkis er på rette kurs med valget af Cumberbatch. Instruktøren har også åbnet op for, at hans version bliver mørkere end bogforlægget, der er skrevet af Rudyard Kipling.

'Jungle Book: Origins' får dansk premiere den 20. oktober i 2016 - besøg filmprofilen og brug buzz-o-meteret.