Batman, Galadriel, Moneypenny, Smaug og Gollum i én film

8 nye skuespillere til 'Jungle Book: Origins'
Billede
(© Warner Bros./New Line Cinema)

Efter gårsdagens nyhed om, at Benedict Cumberbatch skal spille tigeren Shere Khan, er otte nye skuespillere blevet tilknyttet Andy Serkis' 'Jungle Book: Origins'. Dette afslører The Hollywood Reporter.

Christian Bale skal spille Mowglis beskytter, den loyale panter Bagheera, Cate Blanchett er den farlige slange Kaa, og instruktøren selv skal lægge stemme og krop til bjørnen Baloo.

Ulveflokken vil bestå af Naomie Harris (Skyfall), Eddie Marsan og Peter Mullan, Tom Hollander er Shere Khans håndlanger Tabaqui, og sidst har Rohan Chand (Hundredefodsrejsen) fået hovedrollen som Mowgli.

Warner Bros.' film vækkes til live gennem en blanding af live-action, performance capture og animation, og Serkis har udtalt, at Kiplings forlæg vil gennemgå en mørk transformation.

Allerede næste år udkommer Disney med en anden live-action-filmatisering af 'Junglebogen'. Jon Favreau instruerer The Jungle Book, mens Christopher WalkenScarlett JohanssonBen Kingsley, Lupita Nyong’o og Bill Murray medvirker.

Andy Serkis' 'Jungle Book: Origins' får dansk premiere den 20. oktober i 2016 - besøg filmprofilen og brug buzz-o-meteret.