Hvad Comic-Con 2014 gemte

Blandet filmnyt fra verdens største tegneseriemesse
Billede
(© Marvel Studios)

Så er nørdernes vigtigste højtid Comic-Con overstået. Her er de største filmnyheder, der blev afsløret på årets popkulturelle messe.

 

- Marvel præsenterede dette imponerende stykke concept art fra Avengers 2: Age of Ultron, der viser de fem kendte helte samt de nytilkomne Quicksilver og Scarlet Witch i færd med at bekæmpe Ultrons hær af robotter.

Avengers 2 concept art

- Instruktøren Sam Raimi afslørede, at han skal producere en filmatisering af det banebrydende og frygtindgydende PlayStationspil 'The Last Of Us' med manuskript af spillets egen forfatter Neil Druckmann.

- Sam Raimi afslørede også, at han er i gang med at skrive en TV-serie baseret på hans kultklassiker Evil Dead.

- Kevin Smith viste den første trailer til sin sære gyser 'Tusk' om en mand, der bortfører en journalist for at lave ham om til en hvalros.

 

- I 2016 kommer en ny film om King Kong kaldet 'Skull Island'. Den produceres af Legendary Pictures, som også ejer rettighederne til Godzilla, så måske skal de to mødes igen en dag, ligesom i 'King Kong vs. Godzilla' fra 1962?

- Gareth Edwards laver 'Godzilla 2', når han er færdig med sin Star Wars-film, og han vil gerne have Godzilla til at kæmpe mod det gigantiske møl Mothra, pteranodonen Rodan og den trehovedede drage Ghidorah.

Zack Snyder viste et klip fra Batman v Superman: Dawn of Justice (som desværre ikke ligger online) og dette billede af Gal Gadot som Wonder Woman.

Wonder Woman

- 'Guardians Of The Galaxy 2' har fået premieredatoen 28. juli 2017, selvom etteren først får premiere denne uge.

Quentin Tarantino bekræfter, at 'The Hateful Eight' bliver til noget. Han opgav ellers filmen efter manuskriptet blev lækket online.

- Instruktør George Miller afslørede en trailer og en håndfuld billeder fra Mad Max: Fury Road, som kommer til maj næste år. Se det hele her.