Er Downey Jr. alligevel klar til 'Iron Man 4'?

Det hele afhænger af udspillet fra filmselskaberne
Billede
(© Marvel Studios)

Udenfor Avengers-filmene havde Robert Downey Jr. kun kontrakt på at medvirke i tre Iron Man-film, og både han og Gwyneth Paltrow har flere gange benægtet, at de ville vende tilbage til serien.

Det har muligvis ændret sig med denne udtalelse fra Downey Jr. til Entertainment Weekly:

- Det er op til Kevin [Feige], Ike [Perlmutter, administrerende direktør for Marvel Entertainment] og Disney, at komme med et forslag, og så er det op til os at være enige eller uenige. Når tingene går godt, er alle enige. Lige nu har alle haft det godt under indspilningerne til Avengers 2 - har vi ikke? Det har været en rigtig god oplevelse, og det føles godt i øjeblikket.

Kevin Feige har før udtalt, at der helt sikkert vil komme flere Iron Man-film, men om det bliver med Robert Downey Jr. i hovedrollen, er det store spørgsmål. 

Nu ser det i hvert fald lidt mere sandsynligt ud end tidligere.