3 klip fra 'Bad Neighbours'

Verdens værste naboer
Billede
(© UIP)

Komedien 'Bad Neighbours' har indspillet små 250 mio. dollars på verdensplan. Hvorfor? Fordi folk synes, at den er sjov.

Disse tre klip giver en smagsprøve på den humor, der er at finde i filmen.

Det første klip handler om det første og akavede møde mellem naboerne Zac Efron/Dave Franco og Seth Rogen/Rose Byrne. Man mærker allerede her, at selvom facaden er venlig, er der stikpiller i den grovere retning.

Andet klip er med Rogen og Byrne, der forsøger at klage til dekanen af det universitet, som Efron og Franco går på. Hun spilles af Lisa "Phoebe" Kudrow i en rolle, der minder lidt om skolekonsulenten i Easy A.

Sidste, og måske sjoveste, klip er fra en af de fester, som Rogen og Byrne klager over. Denne gang er temaet Robert De Niro, og det betyder naturligvis klassiske citater fra veteranskuespillerens mest ikoniske roller.

Bad Neighbours får dansk premiere den 17. juli.