'Transformers 4' får årets største åbning

Michael Bay-filmen åbner med et brag!
"Are you not entertained!"
(© UIP)
Optimus Prime kan stadig trække publikum i biografen. Dette blev endegyldigt bevist, da 'Transformers: Age of Extinction' denne weekend åbnede med 100 mio. dollars (estimeret) i USA.

Michael Bays ramasjang-film fik dermed årets største åbning over Captain America: The Winter Soldier’s 95 mio. dollars.

Filmen indkasserede desuden 201 mio. dollars på det internationale marked - inklusiv en rekordhøj åbning for en fremmedsproget film i Kina. Og med kommende premierer i Europa samt Latinamerika, forudser eksperter, at Mark Wahlberg og Co. kan ende med at indtjene en milliard dollars, hvilket også var tilfældet med den forrige Transformers-film.  

Seriens fjerde kapitel sørgede samtidig for den anden højeste åbning for en Michael Bay-film, kun overgået af det andet kapitel (se listen forneden).

1. Transformers: Revenge of the Fallen (109 mio. dollars)
2. Transformers: Age of Extinction (100 mio. dollars)
3. Transformers: Dark of the Moon (98 mio. dollars)
4. Transformers (70,5 mio. dollars)
5. Pearl Harbor (59 mio. dollars)
6. Bad Boys II (46,5 mio. dollars)
7. Armageddon (36 mio. dollars)
8. The Rock (25 mio. dollars)
9. Pain & Gain (20,2 mio. dollars)
10. Bad Boys (15,5 mio. dollars)
11. The Island (12,4 mio. dollars)

Transformers: Age of Extinction får dansk premiere den 10. juli.