Flere John Green-film på vej

En flænge i himlen-forfatteren er populær
Billede
(© 20th Century Fox)

En flænge i himlen er lige nu aktuel i biografen og til stor succes. Derfor giver det kun mening, at to yderligere John Green-romaner er på vej til at blive filmatiseret.

Den første film bliver en filmatisering af 'Paper Towns'.

Green har her bekræftet, at holdet bag 'En flænge i himlen' skal løfte opgaven, samt at Nat Wolff fra 'En flænge i himlen' skal spille hovedkrakteren Quentin, der bliver besat af den mystiske Margo.

'Paper Towns' får amerikansk premiere i 2015.

Næste film bliver ’Looking for Alaska’. Paramount har ejet rettighederne siden 2005, og i går kom det ud, at Sarah Polley skal instruere. Dette afslører Green selv på sin Twitter-profil.


Genremæssigt er ’Looking for Alaska’ et coming of age-drama, der handler om kærlighed og sorg. Hovedpersonen er den unge pige Alaska Young, der går på en kostskole i Alabama og ganske hensynsløst glider igennem tilværelsen badet i opmærksomhed fra samtlige af skolens drenge.    

Sarah Polley, der også arbejder som skuespiller, har tidligere instrueret anmelderroste sælsomme dramaer som 'Away from Her' og Take this Waltz.

Det vides endnu ikke, hvornår 'Looking for Alaska' får premiere.