Film om kræftramt pige slår Tom Cruises seneste

'En flænge i himlen' er etter i USA
Billede
(© Temple Hill Entertainment)

Teenagepiger og unge kvinder dominerede de amerikanske biografer, da filmatiseringen af John Greens roman En flænge i himlen strøg ind som den bedst sælgende film i weekenden.

Filmen indspillede 48,2 mio. slog bl.a. den nye film med Tom Cruise, Edge of Tomorrow, der indspillede 28,8 mio. dollars. Med et budget på blot 12 mio. dollars må 'En flænge i himlen' kaldes en overvældende succes, og så er det internationale salg ikke engang lagt oveni endnu.

Dramaet handler om en kræftramt pige (Shailene Woodley), der forelsker sig i Gus (Ansel Elgort), som har mistet sit ene ben pga. sygdommen, men nu er erklæret rask.

'En flænge i himlen' nød godt af den positive buzz, der florerede på de sociale medier, som ramte plet hos målgruppen og sikkert vil give filmen et langt liv i biografen. 82 % af publikummet var kvinder, og 79 % var under 25 år.

Ergo en film, som fans af bogen og genren for alt i verden ikke ville misse.

Lige nu er filmen sommerens mest ventede på kino.dk, og den får premiere på torsdag.