Er du gammel nok til Noas ark?

'Noa' får landets højeste censur
Billede
(© Paramount Pictures)

Man skal være over 15 år for at se Darren Aronofskys nye katastrofefilm om Noa og hans ark. 

Det kan man måske godt forstå, når det nu er en film om en mand, der ser til fra sit skib, mens resten af menneskeheden drukner.

Medierådets begrundelse for censuren lyder:

Filmen har en knugende, angstpræget grundstemning. Den indeholder en række lange, voldsomme kampscener, samt scener med desperate menneskemængder der sulter, undertrykkes og dræbes. I en scene ser en dreng sin far blive hugget ned med en økse. I en anden scene truer en mand med at stikke en kniv i en kvindes nyfødte barn. Da filmen desuden har et voldsomt anslag, og er præget af katastrofestemning gennem lange passager, vurderes det at filmen vil kunne virke skæmmende på børn og unge under 15 år.

Det udelukker de fleste af årets konfirmander, som måske havde håbet at få dækket en del af deres Bibelhistorie med en tur i biffen.

Noa får premiere den 3. april.