'Assassin's Creed' har måske fundet sin instruktør

Snabba Creed
Billede
(© Safe House/Universal Pictures)

Det bliver måske Daniel Espinosa, svenskeren bag film som Snabba Cash og Safe House, der skal instruere filmatiseringen af computerspillet 'Assassin's Creed'.

Twitchfilm.com skriver, at 20th Century Fox har fokus på den 36-årige instruktør, der lige nu er ved at lægge sidste hånd på den mere eller mindre stjernespækkede thriller, Child 44.

Assassin's Creed forventes at have Michael Fassbender i hovedrollen som karakteren Desmond Miles, der nedstammer fra en generation af snigmordere.

Filmen er planlagt til premiere i 2015.