Christoph Waltz i 'Pirates of the Caribbean 5'?

Et hævntørstigt spøgelse skal findes
Billede
(© Universal Pictures)

I disse dage er holdet bag 'Pirates of the Caribbean: Dead Men Tell No Tales' ved at udplukke den helt rigtige skuespiller til rollen som filmens skurk.

Og det rygtes, at valget er ved at falde på Christoph Waltz.

Waltz har tidligere prøvet kræfter med skurkerollen i Quentin Tarantinos Inglourious Basterds, hvor han spillede det nøje beregnende, nazistiske sproggeni, Hans Landa.

Denne gang bliver det i skikkelse af spøgelset Captain Brand, at skuespilleren (måske) skal udfolde sine talenter. For at hævne sig på Jack Sparrow (Johnny Depp) er gespenstet ude på at få nallerne i den værdifulde genstand, kaldet The Trident, før piraten. Og herfra går den vilde jagt…

Ingen forpligtelser er endnu lavet, og hvis rollen skulle glippe, kan man snart opleve Waltz på det store lærred i Horrible Bosses 2 og 'Muppets Most Wanted'.

Pirates of the Caribbean: Dead Men Tell No Tales er instrueret af nordmændene Joachim Rønning og Espen Sandberg, der også stod bag Kon-Tiki. Filmen får premiere i løbet af 2016.