Klip fra Disneys 'Get A Horse!'

Første kig på Mickey Mouse-kortfilmen før 'Frost'
Billede
(© Disney Pictures)

Når Disneys nye eventyr Frost får dansk premiere første juledag, serveres 3D-versionen med en seks minutters ekstra godbid.

Ligesom Pixars vanlige kortfilm før selve spillefilmen har underholdningsgiganten vækket selveste Mickey Mouse til live i den animerede 'Get A Horse!'.

Den lille film er opfundet og instrueret af veteranen Lauren MacMullan og byder på en humørfyldt ladvognstur med Mickey, Minnie, Sorteper og hele slænget. MacMullans film er først og fremmest en hyldest til samt videreudvikling af den originale stil fra 1928 og indeholder bl.a. Mickeys oprindelige stemme af selveste Walt Disney.

Undertegnede har set hele kortfilmen og kan godt afsløre, at løjerne i 'Get A Horse' udvikler sig til en imponerende - og ikke mindst charmerende - 3D-fest.