5 billeder fra 'Kartellet'

Byggebranchens barske bagside
Billede
(© Nordisk Film)

'Kartellet' er et spændingsdrama, der stiller skarpt på den mindre pæne side af den danske byggebranche. Nu er der kommet fem nye billeder fra filmen.

Den ambitiøse entreprenør, Lars Halbo, vender hjem fra udlandet for at overtage familievirksomheden Halbo El & VVS. Hurtigt bliver han vidne til en forskruet konkurrencementalitet blandt de store firmaer, der benytter mafia-lignende metoder i deres iver efter at vælte den lille mand af pinden.

Snart er både han og familien under stort pres, og Halbo står nu overfor valget mellem at spille de tunge drenges underlødige spil eller egenhændigt tage kampen op mod korruptionen med hele sit livsværk som indsats.

Filmen, der instrueres af Charlotte Sachs Bostrup (Karla & Jonas), er baseret på virkelige hændelser om en iværksætter, der modsatte sig toppen af dansk erhvervsliv og forsøgte at blotlægge branchens skjulte problemer.

Som billederne nedenfor afslører, består filmens rollebesætning af en række erfarne danske skuespillere, heriblandt Anders W. Berthelsen, Lene Maria Christensen, Flemming Enevold, Lars Ranthe, Benjamin Boe Rasmussen, Leif Sylvester Petersen, Gitte Siem, Jesper Asholt, Lars Brygmann, Jacob Lohmann, Kurt Ravn, Henrik Prip og Kristian Ibler.

Kartellet har premiere den 27. februar 2014.

Kartellet

Kartellet

Kartellet

Kartellet