Ny trailer til Disneys 'Frost'

På eventyr i sneen
Billede
(© Disney Pictures)

Det er ikke mange dage siden, vi kunne bringe tre plakater fra Disneys kommende animationsfilm 'Frost'.

Nu er der så kommet en ny trailer til filmen, som afslører endnu mere af, hvad den eventyrlige fortælling indbefatter.

Filmen, der er løst baseret på H.C. Andersens eventyr 'Snedronningen', handler om Anna og Kristoff, der tager på en farefuld mission for at stoppe Annas onde søster Elsa, der med sine mørke kræfter, har henlagt kongeriget i en evig vinter-tilstand.

I traileren ser man makkerparret, der undervejs på deres rejse møder både finurlige og skræmmende væsener. 
 
Frost får premiere den 25. december.