'Sin City 2' udskudt

Syndens by må væbne sig med tålmodighed
Billede
(© Miramax Films)

Det har længe ligget i kortene, at Sin City 2 ikke fik biografpremiere i 2013, men at filmen først rammer de amerikanske biografer i august 2014, er endnu senere end ventet.

Ifølge filmsitet Ain’t it Cool skyldes forsinkelsen ikke problemer med selve optagelserne, men at Robert Rodriguez er aktuel med Machete Kills i de amerikanske biografer til september.

Dermed har han ikke tid til at færdiggøre tegneseriefilmens postproduktion på nuværende tidspunkt.

’Sin City 2’ fortsætter stilen fra den første filmatisering af Frank Millers voldelige univers, og rollelisten inkluderer gengangere som Bruce WillisMickey Rourke og Jessica AlbaJosh BrolinJoseph Gordon-Levitt og Eva Green er blandt de nye tilføjelser.

Sin City: A Dame to Kill For forventes nu at få dansk premiere ultimo august 2014.