'Jurassic Park IV' får instruktør

Spielberg tager en chance
Raptor på rov
(© Universal )

Instruktøren af 'Jurassic Park IV' hedder Colin Trevorrow, og hvis navnet ikke siger dig noget, er du garanteret ikke alene.

Kort sagt er der tale om en 36-årig amerikaner med én spillefilm på sit CV - science fiction-komedien ’Safety Not Guaranteed’ (2012) der var baseret på en mærkværdig kontaktannonce.

Tilsyneladende har filmen været nok til at overbevise Steven Spielberg, eller også kan producenten genkende sig selv i det nye instruktør-talent, der startede med at lave kortfilm som 12-årig.

Om Colin Trevorrow klarer springet fra low-budget til gigantisk Hollywood-produktion, afgøres den 13. juni 2014, hvor Jurassic Park IV får biografpremiere.