'Jagten' større end 'Den skaldede frisør'

Vinterbergs drama slår Biers komedie
Mads Mikkelsen roses for sin præstation i 'Jagten'
(© Nordisk Film)

Jagten bare drøner derudaf i de danske biografer. Filmen har nu overgået selv Susanne Biers populære Den skaldede frisør, som var den næststørste danske film sidste år.

'Den skaldede frisør' nåede at sælge 645.000 billetter, men må nu se sig slået af 'Jagten', der til og med weekenden har solgt hele 647.539 billetter i de danske biografer.

Trods et alvorligt emne, om en mand der bliver uskyldigt anklaget for pædofili, har filmen vist sig særdeles profitabel ved billetlugerne, og filmen har modtaget flere priser rundt om i Europa, bl.a. en pris i Cannes til Mads Mikkelsen.

'Jagten' er klart den bedst sælgende film, Thomas Vinterberg har instrueret, og den overgår hans tidligere topplacerede Festen, som i 1998 solgte 403.000 biografbilletter.