Flere plakater til 'Hunger Games 2'
Vi skrev i går om de nye maleriske karakterplakater fra den kommende The Hunger Games-film.
Nu har vi friske billeder af Katniss Everdeen (Jennifer Lawrence) selv, mentoren Haymitch Abernathy (Woody Harrelson) og stylisten Cinna (Lenny Kravitz).
Katniss ses stående i en ekstravagant hvid kjole med glitrende sten og en hvid rose i hånden, mens Haymitch sidder ned og er iklædt et mere sportsligt outfit.
Cinna er i klædt et læderensemble og har i bedste Cinna-stil guld eye-liner om øjnene. Nu mangler vi bare Peeta Mellark (Josh Hutcherson), så er det gamle hold samlet igen.
The Hunger Games: Catching Fire får dansk premiere den 14. november.