Interview med instruktøren Daniel Borgman

BERLIN. 'The Weight of Elephants' er en dansk/newzealandsk film instrueret af den 31-årige spillefilmsdebutant Daniel Joseph Borgman, der er bosat i København, men som oprindeligt kommer fra øriget i Stillehavet.

Dramaet følger den 11-årige Adrian (Demos Murphy), der bor med sin bedstemor og psykisk syge onkel i en newzealandsk flække, og filmen er blevet vist på Berlinalen i Forum-serien.

Vi så med, og dagen efter mødte vi den debuterende instruktør.

Drengen som spiller Adrian er jo et fund. Hvordan fandt I ham?

Vi havde en casting i området, hvor vi filmede, og mødte ca. 800 forskellige børn uden at finde den rigtige. Så forsøgte vi os i Auckland, men vi fandt ham stadig ikke. Fordi vi ledte så længe, blev vi hele tiden nødt til at udskyde optagelserne, og hele filmen var i fare for at blive tabt på gulvet. Til sidst havde vi fem dage til at finde drengen til rollen, og så fandt vi ham tre dage senere. Og han er fantastisk.

Hvor meget handler historien om din egen barndom i New Zealand?

Alle film er biografiske til en vis grad, men måske er den faktisk meget tættere på min barndom, end jeg gik og troede. Filmens miljø har intet at gøre med min egen opvækst - jeg voksede op med to forældre og har ikke en deprimeret onkel - men mange af de problemer, Adrian kæmper med, er formentlig ting, jeg selv har kæmpet med som barn og sandsynligvis stadig gør. Og det kom som et chok, da jeg så den sammen med publikum her i Berlin, for jeg har faktisk ikke tænkt på, hvor meget jeg udleverer af mig selv foran så mange mennesker. Det er noget, jeg vil være meget mere bevidst om i fremtiden. På den anden side er den bedste kunst altid personlig.

Hvordan var det ellers at se sin egen film med et publikum for første gang?

Det var underligt. De grinte af ting, jeg ikke havde forventet. På et tidspunkt blev jeg bange for, at de troede, jeg havde lavet en komedie. Og de grinte ikke de steder, jeg troede de ville. Et newzealandsk publikum ville formentlig reagere anderledes.

Jeg grinte selv af og til, men opfattede det som en naturlig og befriende reaktion på enkelte scener midt i de triste og tunge begivenheder. Hvilket bringer mig til filmens titel, som jeg jo er nødt til at spørge om.

Jeg forstår ikke, hvorfor jeg hele tiden får det spørgsmål. Haha. Det er indlysende for mig, at titlen refererer til noget tungt. Ikke som noget tungt der knuser dig, men som at vade igennem mudder, og med det mener jeg ikke de mere eksplicitte ting i filmen som mobning, men alt det andet.



Nu kommer der ikke mange newzealandske film i de danske biografer, men 'Once Were Warriors' gjorde. Er New Zealand virkelig så dystert et samfund?

Faktisk en smule. Jeg tror, det er fordi, landet ligger så langt væk fra alt. Vi har kun hinanden til at løse vores problemer, og vi er ikke særlig gode til at snakke om dem. Vi kan minde lidt om dansk jantelov, og vi har én stor by og så en masse landområder med små byer langt derfra. Men jeg synes, at vi minder mere om svenskere, hvor danskere minder mere om australiere. Selvom man selvfølgelig hurtigt kommer til at generalisere, når man taler om samfund.

Kunne 'The Weight of Elephants' have foregået i Danmark?

Ja, det tror jeg. I en lille fiskerby i Jylland eller i en landsby på Lolland. Helt sikkert. Og så alligevel ville nogle ting nok ikke passe helt ind. På en måde er karaktererne en smule naive - det synes jeg i hvert fald, når jeg ser filmen - og det ville måske ikke passe ind i en dansk film, men sådan noget ville måske løse sig selv via castingen.

Hvordan endte filmen med at blive delvist dansk produceret?

Hele mit filmliv har fundet sted i Danmark, hvor jeg også er uddannet. Den er dog 75 % produceret af newzealandske midler, men dansk film kan en masse ting, som New Zealand ikke kan. Størstedelen af det tekniske hold var dansk, og det har været en stor hjælp.
 
Ser du frem til den newzealandske premiere?
 
Jeg er faktisk blevet nervøs for, om nogle vil synes, at jeg fremstiller New Zealand som et hul i jorden, og derfor bliver vrede på mig. Det har jeg heller ikke tænkt på før nu. Haha. De vil hade mig! Men film skal vel også skabe diskussion, og hvis den provokerer nogle mennesker, er det måske bare en god ting.

The Weight of Elephants får dansk premiere i juni måned.