Dansker skal måske genindspille Julia Roberts og Co.

Niels Arden Oplev er tilknyttet remake af 'Flatliners'
Gamle kendinge der skal erstattes
(© Columbia Pictures)

Genindspilningen af Joel Schumachers thriller Flatliners (1990) har været undervejs i et stykke tid - nu er danske Niels Arden Oplev på tale som instruktør.

'Flatliners' (Leg med døden) var med til at kickstarte karriererne for ingen ringere end Julia Roberts, Kiefer Sutherland, Kevin Bacon, William Baldwin og Oliver Platt. Filmen handler om en flok unge medicinstuderende, der én efter én indvier i klinisk at afgå ved døden for så at blive genoplivet og dokumentere oplevelsen.

Snart begynder en intern konkurrence om, hvem der kan være "væk" længst tid, og eksperimentet viser sig at have uhyggelige bivirkninger.

Mænd der hader kvinder-instruktøren Niels Arden Oplev er snart aktuel med den engelsksprogede Dead Man Down, der - som titlen afslører - også omhandler en vis portion død.

Flatliners-genindspilningen er pt. ved at blive udarbejdet af Source Code-skribenten Ben Ripley for Sony Pictures, og premieredatoen er endnu ukendt.