Premieredato til 'Pirates of the Caribbean 5'

Ohøj!
Stop! Du skal også være med i 5'eren.
(© Disney)

De fire første film om Jack Sparrows eventyr har tilsammen indspillet 3,7 mia. dollars på verdensplan, og den femte film i serien får premiere den 10. juli 2015.

5’eren har været på tale i et stykke tid, og for nyligt annoncerede Disney, at manuskriptforfatter Jeff Nathanson kommer til at afløse Terry Rossio og Ted Elliot, der ellers har forfattet serien indtil nu.

Nathanson har tidligere stået bag replikkerne i Spielbergs Catch Me If You Can og The Terminal men også Speed 2, 'Rush Hour 2 & 3' samt Tower Heist. Måske ikke verdens mest respekterede titler, men superproduceren Jerry Bruckheimer kan formentlig slippe afsted med hvad som helst, så længe Johnny Depp er ombord.
 
Hvem, der ellers bliver en del af Jack Sparrows nye bedrifter på de syv verdenshave, er endnu uvist.