Aaron Johnson i ny Godzilla-film?

Genoplivning af monsteret plus to nye
Billede

Skuespilleren Aaron Taylor-Johnson, som vi kender så godt fra filmen Kick-Ass, hvor han spiller den hjemmelavede superhelt, er kommet i kikkerten til en rolle i en genoplivning af 'Godzilla'.

Monsteret selv er naturligvis det største element i filmen - i bogstaveligste forstand. Men filmsitet CHUD har opsnappet rygter om, at der muligvis optræder en soldat i denne film, og som sandsynligvis skal spilles af Aaron Taylor-Johnson.

Instruktør Gareth Edwards har dog planer om at introducere yderligere to monstre oveni hatten, så den formodede soldat får noget at se til. Det er nu heller ikke så mærkværdigt at manden bag Monsters (2010) vil tilføje flere af slagsen.

Filmen er dog stødt ind i enkelte legale problemer i form af konflikter med tre tidligere producere, men man håber stadig på at have manuskriptet færdig og være klar til optagelse i marts.

Godzilla er planlagt til dansk premiere den 25. maj 2014.