'Oz: The Great and Powerful' får ny trailer og plakat

Vi er ikke i Kansas længere...
Alt kan ske i Oz
(© Disney)

For to år siden blev Alice i Eventyrland én af de få film, der har indspillet over 1 mia. dollars på verdensplan. Nu er producenten bag denne film ude med en åndelig efterfølger i 'Oz: The Great and Powerful', som nu både har fået en ny plakat og trailer.

Filmen er en prequel til den elskede klassiker Troldmanden fra Oz (1939), og James Franco spiller hovedrollen som en tryllekunstner fra Kansas, der bliver transporteret til det fantasifulde land Oz.

Tryllekunstneren, med det borgerlige navn Oscar Diggs, bliver centrum for nogle skæbnesvangre begivenheder, der også inkluderer tre hekse (Mila Kunis, Rachel Weisz og Michelle Williams), som ikke alle er lige venligtsindede.

Oz: The Great and Powerful får dansk premiere den 7. marts 2013.

Oz plakat