Spring over navigation

Køb eller bestil billetter

Biografer

Ny RoboCop-film udskudt

Foto:SF Film

- og det samme gælder 'Elysium'

Det har egentlig set ud til at køre på skinner for den nye udgave af Paul Verhoevens 80er-klassiker RoboCop. Rollelisten har boomet på det seneste, og billeder fra optagelserne er dukket op flere steder på nettet.

Men noget afholder alligevel filmskaberne fra at udsende deres produkt.

RoboCop er i hvert fald blevet udskudt et halvt år. Filmen skulle egentlig have haft dansk premiere den 15. august 2013, men filmen er blevet rykket helt frem til 6. februar 2014.

Der er ikke blevet givet nogen officiel forklaring på udskydelsen, men der spekuleres i flere scenarier. Den oplagte forklaring er, at filmen skal have tilføjet flere special effects.

Men forklaringen kunne også være, at reaktionen på Joel Kinnamans robotdragt har været så dårlig, at man simpelthen vil skyde hans scener om med et andet design.

Problemet kunne også ligge i manuskriptets kvalitet. Et tweet fra journalist Drew McWeeny har heftigt kritiseret en tidlig udgave af manuskriptet med denne kompromisløse kommentar:

- Jeg forsøgte at læse RoboCop-remaket, men 20 sider inde begyndte min næse at bløde, og jeg glemte mit navn.

Neill Blomkamps (District 9) kommende science fiction-film Elysium overtager 'RoboCop's premiereplads den 15. august 2013 og rykkes derved fra sin oprindelige dato den 28. februar.

RoboCop
Flere peger på, at RoboCops nye dragt ligner Batmans mere end originalens

Skriv kommentar Brugernes kommentarer 3

Håber det er dragten!

22.10.2012 - 08:27

Den dragt ligner heller ikke noget der har med robocop at gøre, så håber da det kunne have noget med den at gøre :)

Synes godt om
Stem op!
(2)
Anonym picture
Line
28 indlæg

Omprogramering

21.10.2012 - 05:40

Det er ofte et dårligt tegn med udsættelser, omskud og diverde ændringer. Men det endelige resultat må tale for sig selv, uanset alverdens bange anelser...

Synes godt om
Stem op!
(2)
AufVideoSehen picture
AufVideoSehen
634 indlæg

ØV

17.10.2012 - 19:47

Jeg havde ellers glædet mig til at opleve den nye version af 'RoboCop' i 2013. Ærgerligt at vi må vente et år til. Nå, men det er der desværre ikke noget at gør ved!

Synes godt om
Stem op!
(3)
Mark picture
Mark
545 indlæg

Din kommentar

Glemt‌ adgangskode?
Connect
Sign in using Facebook
Not a member?
Opret Profil
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse

Brugernes top 10