"Der er ofte stærkt forsimplede holdninger til prostitution."

Tine Byrckel er oversætter og Informations danske skribent i Paris men også manuskriptforfatteren bag filmen ’Elles’.

Dramaet, om en skribent (Juliette Binoche) der møder to prostituerede, er nu aktuel i de danske biografer, og vi har spurgt danskeren i Paris om det kontroversielle emne og det franske publikums reaktion på filmen.

Manuskriptet er blevet til i samarbejde med filmens instruktør, Malgorzata Szumowska. Hvordan kom det i stand, og hvorfor en film om studerende, der prostituerer sig i Paris?

Det var filmens producent, Marianne Slot, der oprindelig fik ideen. Hun havde ganske enkelt lyst til at se nærmere på problematikken omkring unge kvinder, der prostituerer sig for at tjene til deres studier, og vi havde i et stykke tid talt om, hvilken form det skulle have. Da Marianne så mødte Malgorzata Szumowska, stod det klart, at her var en ung kvinde med den type energi og modernitet, der skulle til. Da vi så hendes film "33 scenes from life", som på det tidspunkt var i råklip og senere vandt Juryens specialpris i Lucarno, var vi dybt grebne. Malgorzata og jeg mødte hinanden, og der var fin kontakt, og efter en masse diskussioner, om hvilken type scener, vi ønskede at have med, skrev jeg en første version. Det skulle være en fransk film, men eftersom Malgorzata er polsk, kom der selvfølgelig et polsk element med. Det fik den fine virkning, at det i en bredere europæisk forstand kom til at handle om et ønske om social og materiel opstigning, inden for det franske samfund, men også med den gamle østblok over for vesten. De to unge kvinder, der interviewes i filmen er henholdsvis franske og polske.

Hvordan researchede du?

I første omgang læste jeg alt, hvad jeg kunne få fat i om emnet på nettet, bøger og artikler. Og så gjorde jeg det, man vel gør som fiktionsforfatter: prøvede at forestille mig, hvordan jeg selv ville gøre, hvis jeg var en ung studerende, der ville tjene penge på den måde. Jeg havde virkelig svært ved at forestille mig, at man ville kaste sig ud i noget selvfornedrende. Malgorzata gik samtidig straks i gang med research i Polen og blev helt overrumplet af de unge kvinders selvsikkerhed og også nydelse, ved det de foretog sig. Det var langt fra de offerfortællinger, der oftest stod om i pressen. I Frankrig satte vi derefter Helene de Crezy, der er sexolog og dokumentarfilminstruktør, til at lave research. Hun blev så optaget af emnet, at hun lavede en dokumentarfilm ud af det, som Marianne Slot også producerede. Resultatet af dokumentaren er på mange måder mærkeligt. For ganske vist forsvarede de unge kvinder de valg, de foretog, og var nærmest stolte af det. På den anden side er alle de medvirkende nu holdt op med at prostituere sig.

Du er selv journalist ligesom filmens hovedkarakter, Anne, der spilles af Juliette Binoche. Brugte du dit eget liv som udgangspunkt for hendes karakter?

Det som jeg brugte til journalistkarakteren er min viden om, at selv de mest seriøse aviser og blade altid er glade, når man skriver om sex. Sex sælger. Selv når man skriver nøgterne artikler om det, er redaktørerne begejstrede for at kunne sætte et billede af en halvnøgen kvinde på forsiden. Men ellers er Anne, og det overklasseliv hun lever, ikke mit eget.

Hvordan gjorde man Juliette Binoche interesseret i rollen?

På den allermest enkle måde i verden. Hendes agent var glad for manuskriptet, så læste hun det selv og var begejstret og havde også i forvejen hørt, at Malgoska Szumowska var en af de mest lovende unge polske instruktører. Vi fik at vide, at hun have sagt ja til rollen, da vi var inviteret til Cannes med manuskriptet i "Atelier" - en sektion for film under udarbejdelse, og blev selvfølgelig utrolig glade for det.

Hvor store er Annes private problemer sammenlignet med de prostitueredes?

Jeg ved ikke hvilken skala, man måler problemer på, og jeg tror ikke, det er sådan, det skal sammenlignes. Vi ønskede at vise, at problemerne hænger sammen i et samfund. Det er ganske almindelige mænd, der går til prostituerede, og de unge studerende tager en specielt høj takst. Det kunne måske være Annes mand. Samtidig er der et materielt og socialt begær, der driver de unge kvinder i en verden, hvor vi alle bombarderes fra alle steder med reklamer og billeder af fuldendte hjem. Alt er blevet forbrugsgoder, selv kroppen. De unge piger ønsker at komme i Annes sted. Som måske ikke er et specielt lykkeligt sted.

Hvor ambivalent mener du, filmens holdning er til prostitution blandt studerende?

Jeg synes ofte, at der er stærkt forsimplede holdninger til prostitution. I lande som Frankrig og Polen, hvor der ikke er SU, og hvor den sociale reproduktion derfor er enorm, synes jeg, at det er det, som er forargeligt. Der findes studier i Frankrig, som du ikke kan komme ind på uden at have studeret på en slags forberedelsesskoler i flere år, og det er så konkurrencepræget, at man ikke kan have et job på en McDonald’s ved siden af, og så klare sig. Og hvis du ikke har forældre, der kan betale, hvad gør du så? Hvad al prostitution angår, synes jeg, man skal gøre noget ved de sociale problemer, der tvinger folk ud i det. Man skal afsløre trafficking og alfonseri. Men jeg har det ikke særlig godt med en forbudspolitik. Argumenterne om at det er dybt skadeligt at prostituere sig, synes jeg i betænkelig grad ligner de argumenter, man havde mod fri abort for eksempel.

Blev dig og instruktøren allerede i skriveprocessen enige om, hvor eksplicitte filmens sex-scener skulle være?

Ret beset er det måske alt sammen noget, som Anne forestiller sig, mens hun sidder og skriver artiklen. Og hvad er det så, vi forestiller os, der foregår? Vi vil både gerne se det og slet ikke se det. Vi har bevidst valgt at gøre sexscenerne nærmest pinligt nærværende, på grænsen af det udholdelige, på grænsen af den voyeuristiske glæde, der for eksempel dyrkes på TV, hvor kvinder myrdes og voldtages aften efter aften i bedste sendetid. Uden at nogen behøver indrømme, at de nyder det. Hvor det bare glider lige ind.

Blev I overraskede over reaktionerne på filmens provokerende indhold?

Jeg har ved en præsentation af filmen stået ved siden af en ung kvinde, der selv var studerende og prostitueret, og som fortalte, at filmen var utrolig virkelighedstro. Ikke desto mindre blev publikum ved med at sige til instruktøren og mig, at det ikke kunne passe. Så lad os sige, at det da er overraskende, at virkeligheden er så provokerende. Luderen skal være et offer, som vi skal redde. Jeg har også været overrasket over, at det så skulle betyde, at vi forsvarer prostitution. Jeg har aldrig hørt Tarantino blive spurgt, om han forsvarer vold.

Eksisterer ”den lykkelige luder”?

Det kunne man jo spørge luderne om og så måske tro på, hvad de selv siger.

Du er selv fra Kolding. Tror du samme historie findes der?  

Det findes alle steder. Også i Danmark og også selvom vi har SU.

Hvordan har du det med ’Pretty Woman’?

Det er mange, mange år siden jeg så den film. Og hvem ville ikke gerne giftes med Julia Roberts, hvis man løb ind i hende? Men bortset fra det, har jeg siddet og talt med en polsk kvinde, der i flere år var prostitueret eller "sponsoreret", som det hedder i Polen. Og nu var hun gift med en af sine tidligere kunder. Det var fascinerende at høre om, hvordan de langsomt begge to begyndte at blive jaloux, da kærligheden indfandt sig. Hun blev jaloux på de andre prostituerede, som han måske så, og han blev jaloux på hendes kunder.

Skal du skrive flere manuskripter?

Jeg har allerede skrevet et nyt manuskript, og denne gang skal det være en komedie. Og så går jeg og tumler med en idé om at skrive en film om Kierkegaard, så jeg mere direkte kan forbinde nogle af de områder, jeg har beskæftiget mig med i mit liv. Jeg kommer jo oprindelig fra filosofien.

Elles kan ses i biografen fra torsdag den 25. oktober.