Guide: Christopher Nolans film fra A-Z

Fra 'Following' til 'The Dark Knight Rises'
Christopher Nolan på optagelserne til 'The Dark Knight'
(© Warner Bros.)

Lige nu hitter filminstruktøren Christopher Nolan med sin tredje og formentlig sidste Batman-film, 'The Dark Knight Rises'. Filmen har indtil videre indspillet 211 mio. dollars i USA alene, og herhjemme har filmen solgt over 192.000 billetter.

Men de færreste havde nok forudset, at 41-årige Christopher Jonathan James Nolan skulle blive en af tidens hotteste blockbuster-instruktører.

Vi ser nærmere på Nolans film for at give et billede af, hvad han er for en filmskaber.

Following (1998)
Plot: En forfatter (Jeremy Theobold) er fuldstændig besat af at følge efter andre mennesker for at få inspiration til sin nye bog.
Trivia: Hovedrolleindehaveren Jeremy Theobold har også en lille rolle i 'Batman Begins'.
Budget: 6.000 dollars
Indtjening på verdensplan: 48.482 dollars

Following


Memento (2000)

Plot: Leonard Shelby (Guy Pearce) lider af en sygdom, der gør ham ude af stand til at lagre nye minder. Han forsøger at sammenstykke, hvorfor han har myrdet en mand.
Trivia: Fortalt i farver i omvendt kronologisk rækkefølge, dog med en gennemgående kronologisk historie i sort-hvid.
Budget: 9 mio. dollars
Indtjening på verdensplan: 39,7 mio. dollars

Memento


Insomnia (2002)

Plot: Al Pacino er manden med søvnløshed, der forsøger at opklare et mord i en lille landsby i Alaska.
Trivia: Den eneste af Nolans film, som han ikke selv har udformet plottet til. 'Insomnia' er baseret på en norsk film fra 1997.
Budget: 46 mio. dollars
Indtjening på verdensplan: 113,7 mio. dollars

Insomnia


Batman Begins (2005)

Plot: Bruce Wayne (Christian Bale) mister sine forældre som barn og drager på en længere rejse for senere at vende tilbage til Gotham City som den kappeklædte hævner Batman.
Trivia: 'Batman Begins' er som dannelseshistorie og med sit fokus på Batman som frygtskabende forbryderbekæmper kraftigt inspireret af Frank Millers banebrydende tegneserie 'Batman: Year One'.
Budget: 150 mio. dollars
Indtjening på verdensplan: 372,7 mio. dollars

Batman Begins


The Prestige (2006)

Plot: To tryllekunstnere (Christian Bale og Hugh Jackman) konkurrer om publikums gunst i slutningen af 1800-tallet. Det medfører bl.a. et mord.
Trivia: "Prestige" henviser til den sidste del af et trylleshow, hvor kunstneren forsøger at frembringe det, han tidligere har tryllet væk.
Budget: 40 mio. dollars
Indtjening på verdensplan: 109,7 mio. dollars

The Prestige


The Dark Knight (2008)

Plot: Gotham City står over for en ny trussel, da den maniske The Joker (Heath Ledger) sætter Batman på en overordentligt vanskelig prøve.
Trivia: Heath Ledger modtog posthumt en Oscar for filmen, der drager på inspiration fra både tegneserien 'Batman: The Killing Joke' og filmen 'Heat' (1995).
Budget: 185 mio. dollars
Indtjening på verdensplan: 1,001 mia. dollars

The Dark Knight


Inception (2010)

Plot: Leonardo DiCaprio spiller en professionel tyv, der har specialiseret sig i at infiltrere folks drømme for derved at stjæle informationer eller plante idéer i deres hoved.
Trivia: Warner Bros. brugte 100 mio. dollars på at markedsføre filmen, hvilket er usædvanligt meget for en film, der ikke er en efterfølger eller baseret på et forlæg. I stedet begrundede marketingfolkene med, at de troede på "Nolan som et brand".
Budget: 160 mio. dollars
Indtjening på verdensplan: 825,5 mio. dollars

Inception


The Dark Knight Rises (2012)

Plot: Otte år er gået siden 'The Dark Knight', og Batman lever et tilbagetrukket liv som Bruce Wayne. Men han må igen i dragten, da en ny skurk, Bane (Tom Hardy), truer med at ødelægge Gotham City.
Trivia: Hele fem skuespillere fra 'Inception' har roller i 'The Dark Knight Rises'.
Budget: 250 mio. dollars
Indtjening på verdensplan: 337,1 mio. dollars (pr. 27. juli)

The Dark Knight Rises


Det er altså kun gået én vej for Nolan i kommercielle henseender. Men hvilken af hans nu otte film er den bedste?

The Dark Knight Rises er aktuel i biografen.