Nye Django Unchained-billeder

Quentin Tarantinos western tager form
Leonardo DiCaprio som ond skurk
(© Sony Pictures)

Leonardo DiCaprio, Jamie Foxx og Christoph Waltz i en western af Quentin Tarantino - bestemt en opskrift der umiddelbart lyder lovende for en film. Men hvad kan vi egentlig vente os af Tarantinos første forsøg i denne genre?

Vi ved nu, at Leonardo DiCaprio for første gang i sin karriere optræder som skurk, og at Jamie Foxx’ kone er en af slaverne på hans DiCaprios plantage.

Foxx, som spiller den befriede slave Django, tager af sted for at befri sin elskede fra den onde DiCaprio og får hjælp af dusørjæger Christoph Waltz. Foxx selv beskriver filmens handling som en kærlighedshistorie:

"Django forsøger ikke at stoppe slaveriet. Han forsøger intet andet end at finde sit livs kærlighed igen."

De nye billeder fra 'Django Unchained' vidner om en ret traditionel western-fortælling, og billedet af Tarantino, som er i fuld gang med at instruere, afslører en filmskaber med et meget romantisk forhold til genren.

Hvordan instruktørens finurlige stil så vil komme til syne, bliver vi dog stadig nødt til at vente med at finde ud af.

Django Unchained har premiere den 31. januar 2013.

  Django Unchained         

  Django Unchained

  Django Unchained

  Django Unchained

  Django Unchained

  Django Unchained