'Jagten' på De gyldne palmer

CANNES. Lad det være sagt med det samme. 'Jagten' er Thomas Vinterbergs bedste film siden 'Festen' (1998), og så langt synes størstedelen af filmfestivalen at være enig.

Om det så er nok til at blive kåret som filmfestivalens bedste film, er en anden sag, men filmen fik under alle omstændigheder en god start med spontane fælles klapsalver i biografsalen - både under og efter visningen - selvom det langt fra er nogen usædvanlig publikumsreaktion i Cannes.

Men der var heldigvis noget at klappe over.

'Jagten' leverer først og fremmest fremragende skuespil, og især Mads Mikkelsen, Thomas Bo Larsen (begge i karrierens hidtil bedste præstation) og Lars Ranthe (i en mindre men betydelig birolle) får én til at tro på dramaet.

Fortjenesten er selvfølgelig deres egen, men de havde næppe leveret på dette niveau uden Vinterbergs instruktion og Tobias Lindholms elegante manuskript om et svært emne, som mange andre filmskabere hellere ville lade ligge. Ikke fordi emnet er pædofili, for det er der intet af i filmen, men fordi seksuelle overgreb mod børn er byggestenen i et drama om mistro og næstekærlighed.

Skal man komme malurt i bægeret, er udviklingen af lokalsamfundets mistanke dog til diskussion. En gruppe pædagoger (ført an af en ugenkendelig Susse Wold) slår ikke ligefrem koldt vand i blodet, men 'Jagten' kører succesen hjem - særligt takket været en formidabel sidste halvdel.

I sidste ende afgøres filmens skæbne i Cannes dog hverken af publikums eller pressen reaktioner, men af juryen der bl.a. består af folk som Nanni Moretti, Ewan McGregor og Jean-Paul Gaultier. Og der er stadig 14 konkurrence-film tilbage - inkl. Michael Hanekes 'Amour', der blev vist for første gang i morges.

Det er med andre ord ikke nemt at vinde hovedprisen på filmfestivalen i Cannes, men med Jagten gør Thomas Vinterberg et meget kvalificeret forsøg.