20 ting du (måske) ikke vidste om 'Men in Black'

Test din MIB-viden
K og J er helt klar i 'Men in Black II'
(© Sony Pictures)

Men in Black III har netop haft biografpremiere, og det betyder et gensyn med agenterne J (Will Smith) og K (Tommy Lee Jones). Men hvad er 'Men in Black' egentlig for en størrelse?

Her er 10 ting om det fiktive univers og 10 ting, der går bag om filmene, som du (måske) ikke vidste i forvejen.

10 ting om universet i 'Men in Black':

1. MIB's første neuralyzer var på størrelse med et værelse.

2. Der bor omkring 1.500 rumvæsner på Jorden, de fleste i New York og omegn

3. Agent J's fulde navn som politibetjent i New York er James Darrel Edwards III

4. Der er 37 timer i et rumdøgn

5. Agent Z (Rip Torn) var leder af MIB, inden Agent O (Emma Thompson) overtog denne rolle

6. En hyppig bivirkning ved tidsbrydninger er en umanerlig trang til kakaomælk

7. MIB har patent på mikrobølgeovnen

8. De første rumvæsner, der blev opdaget på Jorden i 1961, søgte efter politisk asyl

9. Det sydamerikanske MIB-kontor har sæde i Lima, Peru

10. Hvis man bliver dømt ifølge MIBs kode 89, er det, fordi man har et ulovligt kæledyrsrumvæsen

10 ting bag om kameraet

1. Sacha Baron Cohen (Borat) blev overvejet til rollen som Boris i Men in Black III

2. Gemma Arterton (Clash of the Titans) blev oprindeligt hyret til rollen som den unge Agent O, men konflikter med andre roller i kalenderen afholdt Arterton fra at tage rollen. I stedet gik den til Alice Eve.

3. Chris O'Donnell blev tilbudt rollen som Agent J i den første Men in Black-film, men afviste den, fordi han mente, det ville være endnu en "ny rekrut"-rolle i stil med Robin i 'Batman Forever'.

4. Quentin Tarantino blev oprindeligt tilbudt at instruere den første Men in Black-film, men afslog. I stedet trådte Barry Sonnenfeld til, og han gentog jobbet i både 2eren og 3eren.

5. Efter at have læst manuskriptet til den første film afslog Will Smith rollen som J, men hans kone, Jada Pinkett Smith, overtalte ham til at ændre mening.

6. Men in Black er baseret på en tegneserie af Lowell Cunningham.

7. I sin research til rollen som Agent J besøgte Will Smith en messe for folk, der har været i nærkontakt med rumvæsner.

8. David Koepp skulle egentlig have skrevet manuskriptet til Men in Black II, men ville hellere arbejde som manuskriptforfatter på 'Spider-Man'.

9. I slutningen af rulleteksterne i den første film står der ikke ’Ingen dyr kom til skade under optagelserne til denne film”, men ”ingen rumvæsner kom til at skade under optagelserne til denne film”.

10. De to første Men in Black-film har tilsammen indspillet over 1 mia. dollars på verdensplan.