Første kig på Tarantinos 'Django'

Leonardo DiCaprio folder sig ud som skurk
Foxx og Waltz i ægte western-stil
(© Sony Pictures)

Så er der endelig kommet noget at kigge på fra Quentin Tarantinos nyeste film 'Django Unchained'.

Filmen følger den befriede slave Djangos (Jamie Foxx) mission for at redde sin kone Broomhilda (Kerry Washington). Til det får han hjælp af dusørjægeren Schultz (Christoph Waltz), som oplærer Django i faget.

Uheldigvis er Djangos kone blevet købt af den mest modbydelige slave-ejer i syden, nemlig Calvin Candie (Leonardo DiCaprio). Her får DiCaprio for første gang lov til at udfolde sig som en vaskeægte skurk.

Genremæssigt er filmen en western, men når man kender Tarantino, ved man også, at ingenting er særlig genrebestemt, når det kommer til hans film. Ifølge billederne har han dog ramt den helt rette western-stemning.

Django Unchained får premiere den 31. januar 2013.

Dajngo Unchained - Leonardo DiCaprio