Robert Pattinson i syret teaser

Et kig på David Cronenbergs 'Cosmopolis'
Billede

Robert Pattinson har fået frie tøjler, til at gøre hvad han vil med sin skuespil-karriere, nu da Twilight-sagaen synger på sidste vers.

Og man må sige, at Pattinson har bredt sig ud i en noget andet genre, med sin rolle i David Cronenbergs (Eastern Promises) nyeste film 'Cosmopolis'.

Her spiller han en 28-årig kynisk, paranoid og narcissistisk milliardær, som kører rundt i New Yorks traffikerede gader i en limosine, alt imens han føler at hele verden er ude efter ham.

I teaseren ser vi Pattinson udfolde sig i nogle bizarre situationer, der blandt andet involverer en pistol mod den bare hånd. (Og jo, traileren udkom allerede i fredags, så store Edward Cullen har sikkert set den allerede.)

'Cosmopolis' har endnu ikke nogen premieredato i Danmark. I mellemtiden kan vi se frem til en anden Cronenberg-film, A Dangerous Method, som har premiere den 21. juni, 2012.