Battleship - ny actionspækket trailer

Menneskeheden møder seriøs modstand
Billede
(© UIP)

"My dad said one day they would come. He said we weren’t alone. He said one day we will find them…. Or they will find us!"

Midt i vinterkulden varmer det med en ny actionspækket trailer til én af forårets store konceptfilm, 'Battleship'.

Filmen, der længe var kendt som filmatiseringen af brætspillet "Sænke slagskibe", handler om en god gammeldags invasion fra rummet. Denne gang foregår kampen til søs mellem rumvæsner og flådens elite.

Denne spritnye trailer forsøger tydeligvis at ramme Transformers-publikummet, men det bliver spændende, om 'Battleship' byder på noget andet end dette års andre invasions-film som World Invasion: Battle Los Angeles, Skyline eller den kommende The Darkest Hour.

Taylor Kitsch, Liam Neeson, Alexander Skarsgard og Rihanna spiller de store roller i Battleship, der får dansk premiere den 19. april - en hel måned før i USA.