Ridley Scott om 'Blade Runner 2'

Vender Harrison Ford tilbage?
Harrison Ford som Rick Deckard
(© Warner Bros.)

Tilbage i august skrev vi, at Ridley Scott vender tilbage i instruktørstolen, når kult-klassikeren 'Blade Runner' genindspilles.

Få oplysninger om projektet var tilgængelige, men nu løfter Scott sløret for nogle af detajlerne i et nyt interview med 'The Wall Street Journal'.

I interviewet udtaler Scott bl.a. at filmen "sandsynligvis bliver en sequel" og afslører samtidig, at den rigtige manuskriptforfatter til jobbet næsten er fundet.

På spørgsmålet om, hvorvidt Harrison Ford vender tilbage som Deckard, svarer instruktøren: "Sandsynligvis ikke".

Det er dermed stadig svært at få præcise svar om projektet, men med de nye udmeldinger kommer Blade Runner-entuisiaster trods alt en anelse tættere på, hvad der kan forventes af den nye film.