Krimi-bestseller filmatiseres

Lars Keplers roman går til filmen
Lasse Hallström instruerer filmen 'Dear John'
(© Nordisk Film)

’Hypnotisøren’ er én af Skandinaviens største krimisucceser siden Stieg Larssons Milliennium-trilogi, og nu filmatiseres romanen af Lasse Hallström.

Finske Tobias Zilliacus har fået rollen som kriminalkommissær Joona Linna, Mikael Persbrandt (Hævnen) skal spille hypnotisøren Dr. Erik Maria Bark imens Lena Olin (Chocolat, Remember Me) er Barks hustru, Fru Simone.

Krimien bliver Lasse Hallströms første svenske film i 23 år efter en lang række Hollywood-succeser som 'What's Eating Gilbert Grape', 'Æblemostreglementet' og Dear John.

Keplers roman (forfatternavnet dækker over ægteparret Alexander og Alexandra Coelho Ahndoril) fortæller den voldsomme historie om et vidne, der har overlevet en familiemassakre, og som må hypnotiseres i forsøget på at finde morderen.

’Hypnotisøren’ forventes at få biografpremiere i efteråret 2012.