Spring over navigation

Køb eller bestil billetter

Biografer

Klassikeren - Jaws

Foto:Universal

Klassisk scene fra Spielbergs blockbuster-gyser

Med mesterværket fra 1975 om en stor grum haj opfandt Steven Spielberg den moderne blockbuster.

I anledning af instruktørens aktuelle Tintin-film er Jaws månedens klassiker på kino.dk.

Handling:
Amity, en fredelig ferieby, får sit gode ry og rygte spoleret af en gigantisk hvid haj, der terroriserer byens badegæster. Byen lokale politimand (Roy Scheider) får til opgave at stoppe hajen og allierer sig med en ung havbiolog (Richard Dreyfuss) og en garvet fisker (Robert Shaw).

Bag om filmen:
I 1974 udkom Peter Benchleys roman ’Jaws’ med stor succes. Bogen blev straks en bestseller selvom (eller måske netop fordi) den er ret dårligt skrevet og byder på flere lumre sexscener end hajangreb. Året senere var forfatteren med til at skrive det noget anderledes manuskript til filmen, der trods talrige problemer med den mekaniske haj under optagelserne, blev verdens første blockbuster og indspillede 450 millioner dollars på verdensplan.

Første gang jeg så ’Jaws’…
Så jeg den slet ikke. Jeg har været otte-ni år gammel i midten af 80erne, da min mor rejste sig op for at løbe vores kanaler igennem en lørdag aften (det var før fjernbetjeningen). Da hun nåede til den sidste og dårligste af de tre tyske kanaler (NDR), var der tre mænd på en båd. Pludseligt dukkede en gigantisk haj op af dybet, hvorefter min mor forfærdet slog væk fra kanalen. Det hele foregik på mindre end 30 sekunder, men jeg har været fuldstændig solgt lige siden.

Den klassiske indvendig mod filmen er...
At hajen er alt for dårligt lavet til at være skræmmende. Indrømmet er der flere scener hvor Bruce (kælenavnet for den mekaniske haj) ikke leverer varen - men kun isoleret set. Man skal ikke trykke pause, når man ser ’Dødens gab’, for det kan effekterne ikke bære. Men i samspil med handlingen, filmens rytme og John Williams’ ikoniske musik leverer hajen en upåklagelig indsats.

Jeg elsker ’Jaws’ fordi…
Filmen er det perfekte studie i uforfalsket spænding. Hundredvis af film, som langsomt afslører dele af monsteret, har lånt denne simple, men uendeligt effektive teknik fra Spielbergs film, der i sine bedste øjeblikke skaber rædslen i publikums fantasi. (Faktisk virker det så godt, at Spielberg brugte samme teknik til at præsentere Tyrannosaurus Rex i ’Jurrasic Park’ 18 år senere.) At manuskriptet og skuespillet tilmed er fremragende, er en sjælden bonus for en vaskeægte blockbuster, der forhåbentligt aldrig genindspilles.



Skriv kommentar Brugernes kommentarer 6

Ufortjent

28.10.2011 - 16:05

Er jeg den eneste der ikke syntes at "Bruce" er så dårligt lavet som alle går og siger? Ja, når man rigtigt ligger mærke til det, så den en smule stiv og mekanisk ud, men når man tænker på hvor gammel filmen er, syntes jeg sgu den kritik er lidt ufortjent. Den er langt mere overbevisende en mange af de forfærdelige CGI-hajer som vi bliver bombarderet med i de nyere haj-film.

Synes godt om
Stem op!
5
Michella picture
Michella
584 indlæg

der er ikke noget så skidt at det ikke er godt for noget...

26.10.2011 - 23:08

Det var jo netop fordi "Bruce" var så dårlig lavet at filmen blev klippet sammen så man næsten ikke så hajen, hvilket endte med at gøre filmen så fantastisk spændende... er det evt en af de film de kunne finde på at vise i biffen snart?? Jeg kunne virkelig godt tænke mig at se den på det store lærred!!

Synes godt om
Stem op!
1
Dorthea picture
Dorthea
119 indlæg

!!

26.10.2011 - 16:10

Jeg ELSKER dødens gab!! Og jeg skal da i hvert fald også have Jurassic park filmene på blu-ray! Total yndlingsfilm!!!<3

Synes godt om
Stem op!
1
Hejdi picture
Hejdi
30 indlæg

@Søren

26.10.2011 - 15:39

You go and disappoint me with Temple of Doom, and then you show the clip with my favourite movie line of all time! Father Christmas exists! ;o)
Great article and I agree totally with why you love Jaws. A master class in suspense and people don’t realize just how much other film makers still “borrow” from this movie. Brilliant!

Synes godt om
Stem op!
2
Jeff picture
Jeff
1118 indlæg

@Jeff

28.10.2011 - 20:17

Jeg er glad for, at det ikke ser helt sort ud:) Men Spielbergs største mesterværk, hvis du spørger mig.

Synes godt om
Stem op!
1
Søren Søndergaard picture
Søren Søndergaard
169 indlæg

Elsker den film!

26.10.2011 - 12:17

Glæder mig som et lille barn til at se den på blu-ray.

Synes godt om
Stem op!
0
Peter  picture
Peter
27 indlæg

Din kommentar

Glemt‌ adgangskode?
Connect
Sign in using Facebook
Har du ikke en profil?
Opret Profil
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse

Brugernes top 10

Anmeldernes top 10