The Hunger Games: Læserpanelets anmeldelser

20 af kino.dk’s faste brugere blev før sommerferien udnævnt til at være del af et panel, der skulle læse og vurdere kvaliteten af bogen ’The Hunger Games’, før denne udkommer på film.

Panelets første opgave var at beskrive den personlige læseoplevelse med The Hunger Games (fra nu af THG).

Her er en opsummering af deres ærlige vurdering (et udvalg af de fulde anmeldelser vil blive udgivet senere).

Hvad siger I? Er I enige med kino.dk's panel?

Nathali Sørensen:
Det tog mig ikke mere end en dag at læse THG. Jeg måtte låne både 2’eren og 3’eren, og kan nu beklage mig over, at der kun er 3 bøger i serien. Jeg har nu overtalt resten af min familie til at læse bogen, og både min mor og lillebror har spurtet igennem den.

Jette Kyllesbech:
Mand, hvor var den god, jeg læste bogen på en dag. Jeg kunne slet ikke lægge den fra mig. Har siden købt resten af serien og kan kun sige, at spændingen stiger fra bog til bog. Den bandt mig fra første kapitel til sidste.

Venus A. V. Fabricius:
Det var nærmest umuligt at stoppe, da jeg først var gået i gang, det var simpelthen så spændende, jeg MÅTTE bare vide, hvad der nu ville ske på næste side. Så jeg blev oppe den halve nat for at blive færdig... et døgns fantastisk læsning. Det var simpelthen en af de bedste bøger, jeg har læst længe!

Cathrine Juhl:
Jeg har kigget på denne bog fra flere vinkler, prøver at finde fejl. Men jeg kan ikke og ærligt talt, hvis jeg er nødt til at arbejde så hårdt at finde nogle, er det sandsynligvis fordi der ikke er fejl at finde. Dette er ikke en bog for alle. Der er dele af bogen, som er foruroligende og ubehagelige. Og der er dele af bogen som er så virkelige og ramte mig så hårdt, at jeg ikke kunne læse ordene på siderne, fordi mine øjne begyndt at løbe i vand.

Marcus Jacobsen:
Da jeg først gik i gang med THG, tænkte jeg lidt, at det var super uoverskueligt at skulle læse bogen i min meget travle sommerferie, men jeg tog fejl… Bogen er delt super godt ud. Den udnytter praktisk talt alle dine følelser. Nogle kapitler i bogen kan du være ekstremt vred, andre føle sorg, glæde etc.

Nana Ginnerup:
Det er alt i alt ekstremt gribende at læse om Kattuas kamp, både om livet, men også hendes stille kamp mod Capitol. Det er en bog, der er meget svær at slippe, når man først sidder med den, og den er læst i løbet af ingen tid.

Frederikke Reimer:
THG er en fantastisk god historie, der udover at være spændende læsning for næsten alle aldre, desuden sætter verden i perspektiv. Suzanne Collins har formået at fange læsernes opmærksomhed med overlevelse, undertrykkelse og kærlighed (…) Det var med svedige håndflader og bankende hjerte, jeg læste THG. En rigtig page-turner, der ikke lader dig døse hen på noget som helst tidspunkt.

Jesper R. Antonsen:
THG er en fantastisk medrivende bog. Når man først er gået i gang med at læse, er det meget svært at ligge bogen fra sig igen, for man har hele tiden lige lyst til at læse lidt videre for at følge kampen. Det er nemlig ikke småting, som deltagerne kommer ud for i THG.

Anna Graversen:
Handlingen er vildt tankevækkende og selve ideen om en verden i fremtiden, der er så langt fra vores egen trygge dagligdag, er fantastisk. Er det egentlig så langt fra vores trygge dagligdag? Det var nok det spørgsmål, som jeg tænkte mest over. Udover alle actionscenerne er der også en del romantik, som på nogle punkter blev lidt for meget for mig, især kærlighedserklæringerne er en tand for kvalmende.

Birgitte Hauge Andersen:
Jeg gik i gang med THG, og 395 sider senere sad jeg på det lokale biblioteks hjemmeside og søgte efter den anden bog i trilogien. Historien er spændende og fyldt med uventede drejninger. Men ud over, at historien er fantastisk, underholdende og ekstremt medrivende, så sætter den nogle tanker i gang, hvilket gør bogen endnu bedre. Jeg kan ærligt sige, at jeg ikke har været så optaget af en bog, siden jeg læste Twilight-serien. For THG er en helt igennem fantastisk bog, som jeg vil anbefale alle at læse.

Stine Spørring:
At læse THG var for mig en kæmpe oplevelse. Jeg har ikke før læst noget i samme genre som fx Twillight-sagaen, så jeg var helt på bar bund, men også uden nogen former for forventninger (…) Men plottet er enormt godt og veludført, man keder sig ikke på noget tidspunkt, og man bliver så grebet af bogen, at den er svær at lade ligge på natbordet (mit søvnniveau faldt drastisk de dage læsningen stod på).
 
Pernille Jessen:
Bogen er en spændingsroman spundet med en god position romantik, men den er ikke noget højkulturelt vidunder. Den er skrevet i et simpelt og letforståeligt sprog. Plottet er enkelt og basalt: overlevelse. Ideen er ikke helt original. Noget lignende er før set i 'The Long Walk' (1979) af Stephen King. Men, når man har accepterede dette og bogen for, hvad den er, en ret kommerciel ungdomsroman, så er handlingen så gribende, at man knap nok kan lægge bogen fra sig efter at have åbnet den.

Emilie Larsen:
Det er tit sådan, at science fiction henvender sig til det samme publikum som fantasy, hvilket også gør sig gældende for THG. Den har alt det gode fra fantasy-genren og så lige et ekstra touch, for, hvor fantasy sagtens kan forgå i vores virkelighed, har det altid noget unaturligt over sig, og man bliver aldrig helt fri for den lille stemme bagerst i ens hoved, der siger "ja, men det er bare en historie." Med science fiction derimod sidder man tilbage med følelsen af, at det måske ikke er lige nu, men... THG er helt klart sådan en bog. Den er svær at lægge fra sig, men det er langt, langt sværere at holde op med at tænke på den!

Sofie Bertram:
Denne bog ligger klart i toppen over listen af yndlingsbøger, da den underholder fra start til slut. Jeg havde konstant lyst til at læse videre og gik rundt og anbefalede den til vidt fremmede. Så hvis du elsker romantik, nytænkning og spænding, er denne bog et must.

Luna Bang Sørensen:
Jeg var meget i tvivl om min ærlige mening om bogen – jeg følte bestemt ikke, at det var det bedste, jeg nogensinde har læst, og selve kvaliteten af Suzanne Collins' håndværk kan der sættes spørgsmålstegn ved. Men trods det følte man sig alligevel fanget af historien.  Et aspekt ved THG, som er meget velkomment, er den kvindelige hovedperson, Kattua. Hun er en ret atypisk kvindekarakter, som til tider kan virke en smule kold og hård, men som i virkeligheden bare gør alt for at overleve

Louise Stenbak:
Sproget var rigtig godt, men jeg må indrømme, at den danske version ikke fangede mig, så efter et par kapitler gik jeg ud og købte den engelske og originale version. Den var langt bedre og fangede mig langt hurtigere, og jeg var færdig dagen efter.

Malou Rolin:
Jeg var meget imponeret af hendes måde at fortælle historien på! Det var noget nær et mirakel at hun kunne blive ved med at holde en fast i læseren igennem HELE bogen! Jeg troede at den ville få et par mangler hist og her, fordi det er en virkelig svær kunst at holde fast i det spændende element uden at afslører næste skridt. Denne kunst mestrer Suzanne Collins tilsyneladende!

Ane Axelsen:
At læse THG var som at blive hivet ind i en helt anden verden og leve sig igennem Kattuas hårde kamp. Selve historien er så bitter, og at skulle sætte sig ind i det, Kattua går igennem, er rørende, men samtidig så ufatteligt spændene. Det var en vild oplevelse, og da jeg først havde dykket ned i bogen, kunne jeg slet ikke komme ud igen.

Sille Zimmermann:
Da jeg startede på bogen, fik jeg lidt det indtryk, at den måske var en lille smule kedelig, men jo mere jeg læste, jo bedre blev den, og jeg kunne bare ikke lægge den bog fra mig.