Trailer - The Darkest Hour

Usynlige rumvæsner i Moskva
Emile Hirsch i 'The Darkest Hour'
(© Twentieth Century Fox)

I sidste uge kunne vi se traileren til Battleship, hvor rumvæsner invaderer Jorden og udkæmper storslåede søslag. I dag er traileren til endnu en invasionsfilm ude.

Der er tale om 'The Darkest Hour', en film om en gruppe unge, amerikanske turister, der tager til Moskva på, hvad de tror, er deres drømmerejse.

Men ferien tager en uforudset drejning, da usynlige rumvæsner invaderer Jorden og med uset teknologi opløser alt på deres vej!

Det ser håbløst ud, men vores helte har ikke tænkt sig at give sig uden kamp.

Emile Hirsch (Ind i vildmarken), Rachel Taylor (Transformers) og Joel Kinnaman (Snabba Cash) er nogle de amerikanske turister.

The Darkest Hour får premiere den 19. januar 2012.