Biler 2 - guide til karaktererne: del 1

Mød de nye biler og genopfrisk de gamle
Finn McMissile (Michael Caine) er en af de nye karakterer i 'Biler 2'
(© Disney Pictures)

Der er mange nye biler i Pixars kommende animationsfilm 'Cars 2'. Og i forvejen var der en del karakterer at holde styr på i etteren.

Derfor har vi lavet en guide til nogle af de vigtigste karakterer, så du kan være fuldt ud opdateret med, hvem der er hvem i det hurtigkørende univers.

I 'Biler 2' skal de bedste biler fra hele verden deltage i det store Verdens Grand Prix, deriblandt vores helt Lynet McQueen.

Følg med i de næste par uger op til premieren, hvor vi præsenterer yderligere karakterer fra 'Biler 2'. Se anden og tredje del af vores guide.


Fillmore
Navn: Fillmore
Ny karakter? Nej
Kendetegn/historie: Radiator Springs hippie, der bliver brændstofsekspert for Lynet McQueen i det store Verdens Grand Prix. Han er en gammel Volkswagen fra 1960erne.
Finn McMissile


Navn: Finn McMissile
Ny karakter? Ja
Kendetegn/historie: Britisk spion, der i bedste James Bond-stil udviser både charme, intellekt og er udstyret med våben og gadgets til enhver situation. Han tror, at der er en sammensværgelse ved Verdens Grand Prixet, så det vil han undersøge nærmere.

Carla Veloso


Navn: Carla Veloso
Ny karakter? Ja
Kendetegn/historie: Carla deltager i Grand Prixet og er fra Rio de Janiero i Brasilien. Hun kan både lide at deltage i Car-nival, men er en seriøs racerbil, der har vundet turneringer i både hjemlandet og i Europa.

Sarge


Navn: Sarge
Ny karakter? Nej
Kendetegn/historie: Sarge er den militante og højtråbende veteran i Radiator Springs. Han er nabo til sin diamentrale modsætning, hippien Fillmore, som trods forskellene er næsten uadskillelige.

Ramone


Navn: Ramone
Ny karakter? Nej
Kendetegn/historie: Ramone er Radiator Springs kunstner, der maler de andre biler, når farverne på døre, kølere og tage er ved at være slidt.

Nigel Gearsley

Navn: Nigel Gearsley
Ny karakter? Ja
Kendetegn/historie: En engelsk Aston Martin DB9R racer, der har vundet alle sine løb de sidste par år, bl.a. Le Mans og Nurburgering. Han deltager i Verdens Grand Prixet.

Biler 2 har premiere den 4. august.