Kom til global Smølfedag!

Smølf amok!
Vi farver byen ... blå!
(© Sony)

Den 25. juni har Smølfernes skaber, tegneren Peyo (Pierre Culliford 1928-1992), fødselsdag. Det bliver fejret med et brag.

Denne dag holder Columbia Pictures og Sony Pictures en global Smølfedag for at hylde alt, der er smølf!

Man kan bl.a. komme udklædt og deltage i forsøget på at slå rekorden i Guinness World Records™ for den ’Største samling af mennesker iklædt Smølfe-kostumer (rekorden er 2.510 smølfer).

I København finder arrangement sted i Tivoli, hvor deltagerne kan prøve ansigtsmaling, møde Smølfine, Klumpesmølf og Gammelsmølf, deltage i store danseoptrin, skattejagt, og mange andre sjove oplevelser.

Derudover er der underholdning for hele familien ved Palads biografen, hvor deltagerne også kan prøve ansigtsmaling og møde Smølfer samt slå Smølfen af tønden.

Den 25. august får filmen Smølferne premiere i Danmark.