5 trailers til CPH PIX

Disse fem film bliver vi nødt til at se!
'Super' er en af de film, du kan se på CPH PIX
(© CPH PIX)
Fra den 14. april til og med den 1. maj er der filmfestival i København, når CPH PIX lukker dørene op for årets program.

Det betyder masser af film, arrangementer og musikbegivenheder i byen.

Ud af de mange film, som filmfestivalen viser, er der især fem, der skiller sig ud, og set blot ud fra deres trailer er der gode ting i vente.

Klik på en titel for læse mere og bestille billetter.

Super
Måske en ny Kick-Ass med bl.a. Ellen Page fra Inception? Filmen ligner et godt bud, dog med en om muligt noget mere latterligt påklædt helt.

Hobo with a Shotgun
Rutger Hauer tackler retfærdighed på sin egen måde, når han renser gaderne for afskum i en overdrevet voldelig hyldest til den klassiske b-films genre.

13 Assassins
Samurai-film med en historie, der minder om De syv samuraier, men med en moderne stil. Kontroversielle Takashi Miike står for instruktionen.

Enter the Void
Gaspar Noés 'Irréversible' er blandt de mest ubehagelige film, og hans nye 'Enter the Void' ser ikke mindre kontroversiel ud. Men hans stil er ufravigelig og kompromisløs.

Never Let Me Go
Kazuo Ishiguros fængslende, sentimentale bog filmatiseres med de unge talenter Andrew Garfield (The Social Network), Keira Knightley (Pirates of the Caribbean 1-3) og Carey Mulligan (An Education) i hovedrollerne.

De er vores fem anbefalinger. Hvad skal du se på CPH PIX?

Du kan bestille billetter til størstedelen af CPH PIXs titler på sitet.