Nye Blade Runner-film på vej

Produktionsselskab køber rettighederne til science fiction-milepælen
Billede
(© Warner Bros.)
Alcon (en del af Warner Bros.) har købt rettighederne til Blade Runner, og kan nu lave prequels, spin-offs og fortsættelser til originalen fra 1982.

Eneste undtagelse er en decideret genindspilning af Ridley Scotts mesterværk, og den hellige gral forbliver dermed velbevaret.

Til gengæld er der masser at stof til flere udvidelser af universet

’Blade Runner’ er fyldt med forhistorier og ubesvarede spørgsmål (fx Roy Battys fangeflugt), der kan virke oplagte at filmatisere, og når man alligevel genindspiller 'Total Recall' og 'Robocop' - hvorfor så ikke ’Blade Runner’?

En smule skepsis er uundgåelig, men det hele afhænger naturligvis af, om der i sidste ende kommer gode eller dårlige filmoplevelser ud af besværet.