Bruce Willis: "Jeg har reddet verden elleve gange"

Superstjernen og kongen af one-liners, Bruce Willis, er aktuel med action-komedien Red.

Jeg møder den 55 år gamle skuespiller på et overklassehotel i Paris. En lav, skaldet, ældre herre ankommer til værelset. Han er iklædt et jakkesæt og kigger genert ned i jorden. Undertrøjen med blodpletterne og gavtyve-smilet har han ikke taget med, men jeg er alligevel imponeret - for hvor er det vildt, så godt jeg kender den mands ansigt!

Efter et par hvisk går det op for mig, at verdens måske største actionstjerne ikke er helt oppe på dupperne i dag: ”Du må undskylde, men jeg har nærmest ikke sovet i nat, og føler mig sløj”, siger han på en meget John McClane-agtig måde. Og så er alt jo tilgivet.

Lad os starte ud med din aktuelle film Red…
”’Red’ er en ret ambitiøs film. Den indeholder både action, komik, romantik og en smule ”bro-mance”. Og så har jeg ikke arbejdet sammen med så mange filmstjerner før. Jeg har arbejdet sammen med folk, der sidenhen blev filmstjerner i ’Armageddon’, men det her cast et helt vild. Den dag Dreyfuss kom ind var alle oppe at køre. Mig og John (Malkovich, red) skulle spille en scene med ham, og vi var som små børn”.

Var action-scenerne en udfording?
”Jeg er normalt ikke fan af slåsscener, men jeg har en scene i denne her med Karl Urban, der bliver ret vild. Den kommer kun til at vare to minutter, men den er så voldelig, og der var ægte kontakt. Det foregår i et kontor, hvor vi bruger kontorredskaberne til at slås med. Han kaster mig igennem lokalet, og det skulle se ud som noget nyt, så det blev meget martial arts-agtigt. Hurtigt, brutalt og ingen snak. Vi gjorde det the hard way, men min stuntmand fik æren af at løbe igennem en rude glas. Jeg kan godt gøre det, men jeg valgte ikke at gøre”.

Så du er ikke en fan af slåsscener! Men var det ikke dig, Sylvester Stallone engang kaldte for den tænkende mands actionhelt?
”Jo, det har jeg hørt før. Og der var for nyligt en, der fortalte mig, at jeg har reddet verden elleve gange. Studierne ser gerne, at jeg fortsætter med at redde verden. Så en gang imellem laver jeg en film, hvor jeg redder verden, men de er ikke mine favoritfilm. Jeg hopper ikke op og ned, når jeg ser der står ’gun’ i manuskriptet. Det er bare den type film, jeg får tilbudt mest”.

Hvordan vil du beskrive den typiske Bruce Willis-rolle?
”Jeg ville sige, at jeg er kendt for at være det modsatte af superhelten. Jeg er mere menneskelig. Jeg forsøger at komme ud af den slags type casting, og ikke bare lave den samme film. Men folk kender mig fra helteroller, så jeg kan ikke bare lige pludselig blive skurken, og det savner jeg. Jeg synes de mere følsomme roller er ved at komme nu, hvor jeg har en bestemt alder”.

Fortæl om din scene sammen med vennerne Stallone og Schwarzenegger i ’The Expendables’...
”Godt du spørger, for det er en sjov historie. Vi træner i det samme træningscenter alle sammen. Og hver dag, når jeg var inde og træne, blev jeg opdateret af min træner. Han fortalte hver gang, en ny skuespiller kom med, og pludselig var de oppe på tyve fyre eller sådan. Så jeg måtte jo bede ham sige til Sly, at jeg var lidt såret over ikke at blive spurgt... bare for sjov du ved. Og det fik ham sgu til at ringe”.

Fik rollen dig til at se tilbage på din egen lange karriere?
”Ja, for The Expendables er en hyldest til noget der ikke eksisterer længere. Ser du, i Hollywood er det at blive en bedrift i sig selv. Det at man ikke lader sig afvise eller blive glemt”.

Er det udmattende at være Bruce Willis?
”Næ, for jeg har en virkelig god balance i mit liv. Bedre end nogensinde før. Jeg har et fantastisk liv, og er meget lykkelig. Jeg foretrækker at hænge ud med børnene, konen og bare generelt være doven… Hvorfor? Fordi jeg elsker min kone”.

Så er der ingen skår i glæden?
”Der er jo berømmelsen… man skal forstå, at det bare er bullshit. Det er en illusion. Folk har åbenbart brug for at have berømtheder, men jeg har bestemt ikke behov for at være en. Ingen jeg kender, går rundt og siger: ’hey mand, jeg er berømt. Du skal give mig lov til at springe køen over’. Da jeg var ung, var berømmelse berusende, mest fordi jeg fik tilbudt så meget arbejde. I dag er jeg klogere, og ved, at jeg fx måske ikke burde have lavet to album, men da jeg gjorde det, var det sjovt, og det er jo det vigtigste”.

Men er berømmelsen aldrig brugbar?
”Jo, når mine døtre tager fyre med hjem, er den. Fyrene kommer altid i klynger, de tør ikke komme alene. Men det virker aldrig, når jeg prøver at virke skræmmende. Mine døtre er så selvsikre. De kigger bare på mig, og 15 minutter senere sidder alle ude i vores pool og snakker om ’Die Hard’… Jeg håber virkelig vi har opdraget dem godt nok, og at de er hårde nok til verden”.

Hvordan er det at være kendt som den skaldede skuespiller?
”Andre skaldede mænd kommer hele tiden op og siger: ’du har reddet mit liv’”, men jeg fatter ikke, hvorfor pressen altid skriver: ’den skaldede skuespiller’. Som om jeg enten bliver fornærmet, eller som om det er noget nyt. Om man har hår eller ej, det ændrer jo ikke noget. Og det er ude af min kontrol”.

Og så var der dengang du blev citeret for at udlove en million-dusør til den, der fandt Sadam Hussein eller Osama Bin Laden?
”Det var noget jeg sagde mellem mig og en anden i en privat samtale. Og det blev så til en nyhed, fordi jeg er en stor berømt filmstjerne. Det var ikke en joke, men det kom heller ikke nogen ved”.

Hvad kan du fortælle om ’Die Hard 5’?
”Der kommer helt sikkert en femte film, og jeg tror også en sjette. Jeg kan stadig løbe og slås, men den sidste Die Hard-film var virkelig slem, fordi vi skulle overgå os selv med alt. Alle stuntmændene var bemærkelsesværdigt yngre end mig, og jeg lavede selv mange af mine egne stunts. De sagde: ’Du skal bare op på den der, så vælter du køleskabet, så falder du hårdt og slår din arm gennem en væg og hiver en mands hoved ind gennem væggen’. Og jeg sagde: ’ok’. Jeg blev udfordret til en grad, hvor jeg gjorde ting, jeg egentlig ikke ville. Jeg kan dog godt lide filmen, selvom den blev lidt underlig til sidst med alt det CGI.”

Har du været involveret i udviklingen af ’Die Hard 5’?
”Ja, jeg sad oppe en aften og skrev et par sider ud af det blå. Næste dag tog jeg op til direktøren for Fox Studios, og bad om fem minutter af hans tid. Jeg fortalte ham om ideen, og han kunne virkelig lide det. Manuskriptet skulle gerne være færdigt snart”.

Hvem fandt på ’Yippie-kay-yay motherfucker’?
”’Yippie-kay-yay motherfucker’ fandt jeg selv på. Det er oprindeligt et fjollet udtryk, man brugte på heste, men de sagde vist ikke ’motherfucker’.

Er du stolt af din karriere?
”Jeg er stolt af, at jeg forsøger mit bedste hver gang. Selvom det ikke altid er, hvad folk forventede, eller hvad jeg forventede”.

Hvordan vil publikum huske dig?
”Jeg tror de fleste vil huske mig som ikonisk, og der er intet jeg kan gøre for at ændre den opfattelse, de har af mig, selvom jeg er meget anderledes, end de roller jeg spiller”.

Hvad kan vi se frem til med dig?
”Jeg skal lave en film, der hedder ’Looper’. Der handler om en mand, der rejser tilbage i tiden for at dræbe sig selv som ung. Den unge udgave spilles af Joseph Gordon Lewitt, og instruktøren minder om en ung M. Night Shyamalan, så jeg sagde bare ja med det samme”.

”Derudover har jeg fået en rolle i M. Night Shyamalans næste film, som vist skal hedde ’The Connected’. Manuskriptet har det der magiske, som kun han kan, og man regner den ikke ud. Det er det tætteste, jeg kommer på en ny ’Den sjette sans’".

 
kino.dk's Stine Teglgaard (med tungen ude af munden) og Bruce "Yippie-kay-yay motherfucker" Willis