"Ligesom et freak-show på Dyrehavsbakken"
Kino.dk har interviewet Erik Clausen om 'Frihed på prøve'
I den nye danske film Frihed på prøve gentager instruktøren Erik Clausen sin hovedrolle fra Ledsaget udgang som Vesterbro-småforbryderen John, der bliver prøveløsladt og tager til Jylland for at hjælpe sin voksne søn, der er kommet i problemer.
Hvordan ser du John som karakter?
"John er en anakronisme, der går rundt i sin læderjakke og har ikke opdaget, at Elvis Presley har været død i mange år. De forbrydelser, han har lavet, har været tyveri og småplat, alfonseri, og hvad ved jeg.
Det er ikke oppe i Stein Bagger-klassen, og han har ikke startet en krig i Afghanistan under dække af en eller anden trussel, fordi han ville være chef i NATO," fortæller Clausen med slet skjult henvisning til tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen.
"På sin vis er der noget uskyldigt over ham, som drengen i skolegården, der kaster en snebold efter læreren. Det er vigtigt for mig, for grove forbrydelser dækker tit over en voldsomt egoistisk person, som ikke tænker på den skade, de forvolder mange mennesker, måske endda i flere generationer, hvis der er tale om et mord."
Hvorfor skulle 'Ledsaget udgang' have en toer?
"Jeg arbejder med et begreb, der hedder autenticitet. Det er ikke det samme som dokumentarisme. Dokumentaristerne påstår, at de er objektive, men så snart man retter kameraet mod en person, lukker man 90 procent af virkeligheden ude. Det bliver til fiktion. Det autentiske interesserer mig. Så sad min klipper Anders Refn og jeg og spiste en middag, mens vi talte om 'Ledsaget udgang'. Så sagde han: ’Du skal prøve at lave en fortsættelse’, og så sad vi og digtede frit."
'Frihed på prøve' er din første efterfølger. Havde du nogen bekymringer i forhold til dette?
"Overhovedet ikke. Fordi jeg havde lyst. Jeg glædede mig til at spille John igen. Der er noget chaplinsk i ham. Han går og spiller smart, men i virkeligheden er han grim og lidt for gammel og lidt for overvægtig. Alligevel er han ikke til at slå ned og lyser op engang imellem."
Dine film foregår ofte i København, så hvorfor er 'Frihed på prøve' hensat til en lille provinsflække i Jylland?
"Det er traditionen i konflikten mellem by og land. John har københavnerens fordomme om, at der derovre ikke sker en skid. Han ved ikke, at sorte penge, smuglerier og ensomhed er hverdag. De tror til gengæld heller ikke, at John kan en skid, og de kigger kun efter, at han fejler, så de kan blive bekræftet," fortæller Clausen.
Der har de seneste år været en tendens i dansk film til at skildre små landsbysamfund i Jylland med film som Frygtelig lykkelig (2008) og Fri os fra det onde (2009). Erik Clausen lægger vægt på, at hans jyllandsbeskrivelse ikke skal være fordomsfuld.
"Jeg gider ikke at være med på den bølge, som nogle intellektuelle kunstnere især fra København, der ser bøh-landet som det rene Texas, for der er også fyldt med magi og eventyr. Hvis jeg tillader mig at vise mennesker med min baggrund frem, så er den eneste måde, at det ikke bliver et freak-show, også at vise de gode sider ved dem," understreger Clausen.
"Jeg er meget imod de typer film, hvor nogen fra vores privilegerede miljø skal gå på slumtur og filme gadedrenge eller indsatte i et fængsel og kun vil udstille dem. Så bliver det ligesom et freak-show på Dyrehavsbakken: 'Kom nærmere mine damer og herrer og se verdens fedeste dame eller se kvinden med skæg.’'
Jeg gider ikke at se film, hvis vi kun laver dem for at udstille vores egen barmhjertighed og velvilje. Jeg vil kun se film, der viser menneskets natur som helhed og film, der vil forbedre verden. Og jeg tillader mig midt i en ironisk og kynisk tid at sige: Kærlighed og frihed. Det er missionen i denne film," siger Clausen og fortsætter:
"Film og kunst har kæmpestor indflydelse på vores bevidsthed, og derfor bør kunstnere være mere ansvarlige i forhold til det politiske. Der er en tegner, der tegner Muhammed uden at tænke over konsekvensen og sit ansvar. Selvfølgelig har vi ytringsfrihed, og selvfølgelig skal vi lave satire på muslimerne, hvis vi synes, de er for meget, og det er de jo tit. Men er Muhammed-tegningerne måden at gøre det på?"
Frihed er et af hovedtemaerne i din film. Er det noget, du føler, er svært at opnå i virkeligheden?
"Det er faktisk meget værre, end det ser ud til (griner). Frihed forudsætter den frie, ukontrollable tankegang. Jeg er selvfølgelig tilhænger af uddannelse, men systemerne går ind i hjernen på dig. Jeg har det privilegium, at jeg fik lov at vokse op, uden at der gik nogen ind i min hjerne.
Den store kontrol fra forældre i kærlighedens navn, den store kontrol og dressur fra samfundets side under dække af uddannelse, er med til at lave folk, der ikke har den frie tankegang. Den frihed, arbejdsløshed giver, den er der ingen, der er interesseret i. Du føler frihed, når der er andre, der mangler dig og behøver dig. Du er ikke noget i kraft af dig selv. Du er noget i kraft af andre," fortæller Clausen med henvisning til opgøret mellem eksistensfilosofi og socialistisk tænkning.
"Vi er så veldresserede i det moderne Danmark, at vi bliver deprimerede over hvad som helst. Vi behøver ikke undertrykkere i Danmark, vi undertrykker os selv. For tiden har vi travlt med at udråbe folk som problemer. De er for tykke, for tynde, for grønne, for blå. Mennesker er ikke problemer, mennesker er muligheder - nogen er bare tykkere end andre. Hvordan kan vi have krig på ottende år, uden der er råb og skrig? Det er på grund af den selvkontrol, vi udøver. Vi har det frie ord, men der er meget, der ikke kan betale sig at sige."
Hvordan ser du det politiske klima i Danmark?
"Det er kunstnerens opgave at være i opposition uanset regering, uanset hvem der vinder næste valg. Det skyldes, at vi stort set er uden for det daglige trummerum. Vi ligger som en anden landsbytosse ude i kanten af samfundet, men ser måske også tingene fra en anden vinkel," afslutter Erik Clausen.
'Frihed på prøve' har premiere i morgen torsdag den 10. juni.
Hvordan ser du John som karakter?
"John er en anakronisme, der går rundt i sin læderjakke og har ikke opdaget, at Elvis Presley har været død i mange år. De forbrydelser, han har lavet, har været tyveri og småplat, alfonseri, og hvad ved jeg.
Det er ikke oppe i Stein Bagger-klassen, og han har ikke startet en krig i Afghanistan under dække af en eller anden trussel, fordi han ville være chef i NATO," fortæller Clausen med slet skjult henvisning til tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen.
"På sin vis er der noget uskyldigt over ham, som drengen i skolegården, der kaster en snebold efter læreren. Det er vigtigt for mig, for grove forbrydelser dækker tit over en voldsomt egoistisk person, som ikke tænker på den skade, de forvolder mange mennesker, måske endda i flere generationer, hvis der er tale om et mord."
Hvorfor skulle 'Ledsaget udgang' have en toer?
"Jeg arbejder med et begreb, der hedder autenticitet. Det er ikke det samme som dokumentarisme. Dokumentaristerne påstår, at de er objektive, men så snart man retter kameraet mod en person, lukker man 90 procent af virkeligheden ude. Det bliver til fiktion. Det autentiske interesserer mig. Så sad min klipper Anders Refn og jeg og spiste en middag, mens vi talte om 'Ledsaget udgang'. Så sagde han: ’Du skal prøve at lave en fortsættelse’, og så sad vi og digtede frit."
'Frihed på prøve' er din første efterfølger. Havde du nogen bekymringer i forhold til dette?
"Overhovedet ikke. Fordi jeg havde lyst. Jeg glædede mig til at spille John igen. Der er noget chaplinsk i ham. Han går og spiller smart, men i virkeligheden er han grim og lidt for gammel og lidt for overvægtig. Alligevel er han ikke til at slå ned og lyser op engang imellem."
Dine film foregår ofte i København, så hvorfor er 'Frihed på prøve' hensat til en lille provinsflække i Jylland?
"Det er traditionen i konflikten mellem by og land. John har københavnerens fordomme om, at der derovre ikke sker en skid. Han ved ikke, at sorte penge, smuglerier og ensomhed er hverdag. De tror til gengæld heller ikke, at John kan en skid, og de kigger kun efter, at han fejler, så de kan blive bekræftet," fortæller Clausen.
Der har de seneste år været en tendens i dansk film til at skildre små landsbysamfund i Jylland med film som Frygtelig lykkelig (2008) og Fri os fra det onde (2009). Erik Clausen lægger vægt på, at hans jyllandsbeskrivelse ikke skal være fordomsfuld.
"Jeg gider ikke at være med på den bølge, som nogle intellektuelle kunstnere især fra København, der ser bøh-landet som det rene Texas, for der er også fyldt med magi og eventyr. Hvis jeg tillader mig at vise mennesker med min baggrund frem, så er den eneste måde, at det ikke bliver et freak-show, også at vise de gode sider ved dem," understreger Clausen.
"Jeg er meget imod de typer film, hvor nogen fra vores privilegerede miljø skal gå på slumtur og filme gadedrenge eller indsatte i et fængsel og kun vil udstille dem. Så bliver det ligesom et freak-show på Dyrehavsbakken: 'Kom nærmere mine damer og herrer og se verdens fedeste dame eller se kvinden med skæg.’'
Jeg gider ikke at se film, hvis vi kun laver dem for at udstille vores egen barmhjertighed og velvilje. Jeg vil kun se film, der viser menneskets natur som helhed og film, der vil forbedre verden. Og jeg tillader mig midt i en ironisk og kynisk tid at sige: Kærlighed og frihed. Det er missionen i denne film," siger Clausen og fortsætter:
"Film og kunst har kæmpestor indflydelse på vores bevidsthed, og derfor bør kunstnere være mere ansvarlige i forhold til det politiske. Der er en tegner, der tegner Muhammed uden at tænke over konsekvensen og sit ansvar. Selvfølgelig har vi ytringsfrihed, og selvfølgelig skal vi lave satire på muslimerne, hvis vi synes, de er for meget, og det er de jo tit. Men er Muhammed-tegningerne måden at gøre det på?"
Frihed er et af hovedtemaerne i din film. Er det noget, du føler, er svært at opnå i virkeligheden?
"Det er faktisk meget værre, end det ser ud til (griner). Frihed forudsætter den frie, ukontrollable tankegang. Jeg er selvfølgelig tilhænger af uddannelse, men systemerne går ind i hjernen på dig. Jeg har det privilegium, at jeg fik lov at vokse op, uden at der gik nogen ind i min hjerne.
Den store kontrol fra forældre i kærlighedens navn, den store kontrol og dressur fra samfundets side under dække af uddannelse, er med til at lave folk, der ikke har den frie tankegang. Den frihed, arbejdsløshed giver, den er der ingen, der er interesseret i. Du føler frihed, når der er andre, der mangler dig og behøver dig. Du er ikke noget i kraft af dig selv. Du er noget i kraft af andre," fortæller Clausen med henvisning til opgøret mellem eksistensfilosofi og socialistisk tænkning.
"Vi er så veldresserede i det moderne Danmark, at vi bliver deprimerede over hvad som helst. Vi behøver ikke undertrykkere i Danmark, vi undertrykker os selv. For tiden har vi travlt med at udråbe folk som problemer. De er for tykke, for tynde, for grønne, for blå. Mennesker er ikke problemer, mennesker er muligheder - nogen er bare tykkere end andre. Hvordan kan vi have krig på ottende år, uden der er råb og skrig? Det er på grund af den selvkontrol, vi udøver. Vi har det frie ord, men der er meget, der ikke kan betale sig at sige."
Hvordan ser du det politiske klima i Danmark?
"Det er kunstnerens opgave at være i opposition uanset regering, uanset hvem der vinder næste valg. Det skyldes, at vi stort set er uden for det daglige trummerum. Vi ligger som en anden landsbytosse ude i kanten af samfundet, men ser måske også tingene fra en anden vinkel," afslutter Erik Clausen.
'Frihed på prøve' har premiere i morgen torsdag den 10. juni.