Mads Mikkelsen som klassisk skurk

I opdateringen af ‘The Three Musketeers’
Mads Mikkelsen i 'King Arthur'
(© Buena Vista Pictures)
Hele to filmatiseringer af Alexandre Dumas’ ‘The Three Musketeers’ er på vej.

Den ene skal instrueres af Doug Liman (The Bourne Identity) den anden af Paul W.S. Anderson (Resident Evil).

Sidstnævnte laves i 3D og har allerede nu en imponerende rolleliste.

Mads Mikkelsen skal spille Rochefort - skurken Cardinal Richelieus håndlanger. Richelieu skal spilles af Oscar-vinderen Christoph Waltz (Inglourious Basterds).

Ray Stevenson (The Book of Eli), Luke Evans (Clash of the Titans) og Matthew Macfadyen (Robin Hood) bliver de tre musketerer, mens Logan Lerman (Percy Jackson) er castet som den unge D’Artagnan.

Rygtet lyder, at Orlando Bloom også er blevet tilbudt en rolle, men dette er endnu ikke bekræftet.

Milla Jovovich, der er gift med instruktøren, skal spille Athos forhenværende elskerinde, Milady de Winter.