"Ikke bare en dokumentarfilm"

Vi har interviewet instruktøren bag ’Armadillo’
Janus Metz er instruktør på 'Armadillo'
(© Robin Skjoldborg)
Janus Metz er en travl herre for tiden. Hans dokumentarfilm om krigen i Afghanistan kaldet Armadillo høster både kritikerroser og filmpriser, og den er allerede solgt til en række europæiske lande. Men den er også en kontroversiel skildring af danske soldater, der har fået politikerne op ad stolene.

Kino.dk talte med Metz i telefonen, da han var vendt hjem fra en succesoplevelse i Cannes.

’Armadillo’ har premiere i morgen den 27. maj.

Hvad er dine overordnede tanker med filmen?
"Vi - altså holdet bag filmen – havde en følelse af, at krigen i Afghanistan var blevet for fjern, og at den skulle tilbage på spisebordet råt for usødet. Det startede som serien ’Vores krig’ på TV2, som ’Armadillo’ voksede ud af. Som filmskaber var det superattraktivt at lave en krigsfilm, fordi genren handler om mening og tabet med mening. Om liv og døden og barbari over for civilisationen. Det var der, jeg så en kunstnerisk og filosofisk filmisk udfordring for projektet."

Var det svært at få Forsvarets accept til at optage filmen?
"Jeg var ikke med fra start, hvor producerne Kasper Torsting og Ronnie Fridthjof tog kontakt til Forsvaret og havde de første møder. Deres tanke var at skabe nogle virkelige billeder af Afghanistan, som folk kunne forholde sig til. Mit indtryk er, at der var en god overensstemmelse i ambitionerne her. Herefter bliver jeg koblet på og skal lave en førstehåndsberetning.

Fra da af handler det om, at jeg skal møde de mennesker, der skal med til Afghanistan. Jeg er med på de indledende øvelser for at finde ud af, hvordan man filmer soldaterne uden at komme i vejen for kugler osv. Og som der sker, når man laver et dybdegående dokumentarprojekt, bruger man tid med folk, som man knytter bånd med. Man snakker sammen om de ting, man går og laver for at få den fælles forståelse."


Har du måttet gå på kompromis med Forsvaret undervejs?
"Nej, jeg er kommet ud med præcist den film, jeg ville. Forsvaret har skullet sikkerhedsscreene filmen, og det handler om, at film ikke må kompromittere landets sikkerhed og den operative sikkerhed. Dette har været meget diskuteret for tiden, også i forbindelse med Jægerbogs-sagen. Jeg må sige, at Forsvaret har lært af sagen og har sagt: ’Vi er her for at sikkerhedsgodkende, ikke for at være smagsdommere.’ Men det er klart, at der i løbet af processen var bekymringer om, hvad det er for et projekt, man sidder på. Der har ikke været noget, vi har måttet klippe ud, eller hvor vi måtte indgå forlig."

Du holder dig fra selv at medvirke eksplicit i filmen. Hvorfor?
"Jeg synes ikke, at jeg er interessant - jeg synes, at menneskerne og situationerne er interessante. Jeg arbejder typisk med mennesker, der står over for store beslutninger eller en slags overgangsriter. Det er deres indre verden, der er interessant, det psykologiske og det mentale - det at være inde i hovedet på hovedpersonerne. Det at observere handlinger over tid - det er den måde, jeg synes, jeg bedst kan skildre forandringsprocesser på."

Hvor meget er optaget af soldaterne selv? Og hvor meget står du og Lars Skree bag?
"Filmens fotograf, Lars Skree, og jeg har filmet på alle de patruljer, vi har været med ude på. Så har den ene af os filmet ude fra slagmarken, og den anden har filmet inde fra et panserkøretøj eller inde fra lejren, og nogle af soldaterne har haft et kamera på deres hjelme. Det med flere kameraet har vi gjort for at skildre, hvordan krigen bliver udkæmpet. Hvordan kommunikationen er mellem soldaterne, og hvad der foregår."

Du har lige modtaget en flot pris i Cannes, Semaine de la Critique. Hvad er din reaktion på den?
"Det var superfedt! Jeg er meget stolt og overvældet over at modtage den kritikerpris på Cannes, fordi det er første gang, en dokumentarfilm vinder, og det er første gang i 20 år, der er en dokumentarfilm med i det program. Det betyder også, at det er folk, der ser utrolig mange film, som har udråbt ’Armadillo’ til den bedste i det program, så det er jeg meget beæret over."

Hvad kommer prisen til at betyde for dig?
"Det kommer til at betyde, at ’Armadillo’ får en bevågenhed uden for Danmark. Her er det ikke bare film om danske soldater. Uden for Danmarks grænser er det en stor, historisk fortælling om krig og en historie om unge mennesker i krig samt forholdende i Afghanistan.

Samtidig er det en anerkendelse af, at det ikke bare er en dokumentarfilm, men et filmisk værk. Det har også været en ambition fra starten, fordi jeg mener, at man gennem billedernes styrke kan komme tættere på en kompleks virkelighed, end dokumentarfilm ofte gør, fordi det er sådan et tv-konformt håndværk at lave dokumentar."


Har du haft indflydelse på, at filmens premiere er blevet rykket fra 8. juli til på torsdag? Og i så fald kan du forklare, hvorfor I har gjort det?
"Ja, det har jeg selv været med til at tage beslutningen om. Når der kommer så stor bevågenhed på en film, vil vi jo gerne have den ud. Og så handler det om, at der er noget skævt ved, at der skal køre en Afghanistan-debat, som kun politikere og journalister har set, når den skal ud til folk.

Så vi sender denne film i biografen, fordi den er et filmisk værk, der fortjener at blive set på et stort lærred. Det kedeligste, der kan ske, er, at ’Armadillo’ bliver lullet ind i den hygge, vi har herhjemme - og så har folk fået en på opleveren, og Janus Metz har fået en pris i Cannes, og så var den skid slået. Vi vil gerne have, at filmen skal være større end det."

Hvad er din kommentar til al den polemik, der har været omkring brugen af ordet ”likvidering”? Forsvaret siger selv, at de står inde for filmen, men politikerne virker mere skeptiske…
"Vi har optaget en meget voldsom kamphandling, hvor der er sket en hel masse ting. Det, som denne soldat siger, er det, der lige falder ham nærmest i situationen. Og det er jo ikke ensbetydende med, at der er sket en likvidering. Men selve ordet ”likvidering” peger på, hvor råt krig er. Jeg ved dog ikke, hvad der er sket, og det må undersøgelsen vise.

Jeg oplever det som en politisk sag, og jeg tror ikke, at de bliver dømt. Men jeg synes, at vi bør diskutere filmen på et mere overordnet plan og ikke kun skal se på en enkeltstående sag. Det er alt for let at sige: ’jamen, det er bare nogle soldater, der gik over stregen, og så skal vi ikke forholde os til krigen i Afghanistan i øvrigt’. Det er en måde at gøre filmen ufarlig på. Det tager fokus fra det overordnede billede."