”Det handler om at finde balancen med den her slags film”
Willem Dafoe om vampyrfilmen ’Daybreakers’
Kino.dk har snakket med skuespilleren Willem Dafoe, som lige nu er aktuel i den mørke vampyrfilm Daybreakers.
Stjernen, vi herhjemme kender fra Spider-Man-trilogien og ’Antichrist’, fortalte om sin passion for actionfilm, dygtige mennesker og om hans glæde for Lars von Trier.
Hvad tiltrak dig ved denne film?
Jeg læste manuskriptet, og tænkte at det lød som et virkelig sjovt projekt. Og jeg er vild med min karakter Elvis og med ideen om, at en olieindsmurt arbejdsmand får muligheden for at redde menneskeheden.
Men de to instruktører, Michael og Peter Spierig, var i sidste ende nok grunden til, at jeg sagde ja. De har ikke et stort bagland af film at sælge sig på, men de snakkede med så meget passion om projektet... og så var det desuden fuldstændigt uimodståeligt at tage til Australien og arbejde med to identiske tvillingebrødre.
Det er sjældent man ser dig spille en bad ass actionhelt – skulle du forberede dig specielt til det?
Ikke særlig meget. Jeg elsker at lave actionfilm. Problemet er bare at actionfilm sjældent er særligt interessante. Og så skal man også tænke på, at jo ældre jeg bliver, jo færre af disse roller får jeg tilbudt. I dag vil folk hellere se mig i jakkesæt end som ham der løber rundt og sprænger ting i luften. Men jeg elsker det atletiske aspekt ved actionfilm.
Kan du sammenligne volden i den her film med volden i ’Antichrist’?
Der er stor forskel, da vold ikke er blevet rettet mod mig i den her, nej bare spøg. I ’Daybreakers’ er volden mere en del af gyser-genrens sprog, mens der i ’Antichrist’ var der tale om psykologisk vold. ’Antichrist’ bruger også gyser-elementer, men henter dem fra det dybeste i mennesket, såsom smerte og skyld. I ’Daybreakers’ kommer volden fra spillets regler, og det betyder bestemt ikke det samme.
Kan du sammenligne at blive instrueret af Lars von Trier og de her unge instruktører?
I putter mig virkelig på skolebænken her! De er så forskellige, at hvis jeg skulle uddybe det, ville vi bare sidde her hele dagen. En del af glæden ved, at være skuespiller, er at man møder forskellige slags typer og arbejder under forskellige forhold. Det er jeg ret vild med.
Hvad var det mest udfordrende ved at lave ‘Daybreakers’?
At finde den rette tone. Det er det altid. Hvordan skal man indgå i det her unikke univers, og hvordan skal man gebærde sig? Det handler meget om at finde balancen med den her slags film. Hvor fjollet skal det være? Hvor ulækkert skal det være? Det hele er så fantastisk og ekstremt, så spørgsmålet er, hvordan man etablerer en virkelighed i sådan et slags virkelighed. Det er faktisk ret svært, det minder jo på ingen måde om ens eget liv.
Hvad ville du give af råd til folk, der gerne vil ind i branchen?
Jeg har kun et råd: Opsøg det du gerne vil! Hvis du gerne vil lave teater, så omring dig med det så meget som muligt. Om det så er som billetkonduktør. Kom tæt på dine drømme, se hvad de drømme indebærer, det er seriøst den bedste uddannelse, du kan få. Det er samtidig en god måde at få bekræftet, om man overhovedet vil være skuespiller, for nogen mennesker tror, det er det de vil, men de aner ikke, hvad det indebærer.
Hvad ser du som vendepunktet i din karriere?
Aner det ikke, for der er jo mange forskellige slags vendepunkter i ens karriere. Jeg aner aldrig rigtig hvordan branchen ser mig. Nogle gange tænker jeg, at alt kører på skinner, og dagen efter føler jeg, at jeg ikke kan få spændende roller.
Hvad ville du da gerne lave mere af?
Ved det ikke rigtigt, men jeg tager oftest udgangspunkt i hvilke instruktører, jeg virkelig gerne vil arbejde sammen med. Men så må jeg nogle gange bare indse, at de ikke laver roller, der passer til mig. Tag fx. Ang Lee, som jeg synes laver smukke film. Jeg ville spille bagagebærer i en film som Lust Caution, bare for at være i nærheden af sådan et værk. Men der er ikke engang en minimal rolle for en fyr som mig, og det kan være frustrerende.
Kommer vi mon til at se dig i en tredje Lars von Trier film?
Det håber jeg virkelig. Jeg ved han forbereder noget, og jeg håber, der er noget til mig deri, for jeg kan virkelig godt lide ham …
Så er du vist en af de få …
Nej da, der er masser af folk der holder af ham... han er ret fantastisk.
Ville du lave en fortsættelse til ‘Daybreakers’?
Ja, jeg havde en fed tid sammen med de her fyre. Det afhænger jo af om den her går godt, og hvad der ellers dukker op. Men selvom jeg kun har set filmen en gang, er jeg ret stolt af den.
Din karakter Elvis er til biler – er du?
Overhovedet ikke. Jeg havde faktisk krise over det som ung. Alle mine venner var helt oppe at køre over biler. De opførte sig som drenge, der så på piger, hver gang de så en bil. Og jeg aner stadig ikke, hvad der er hvad. Hvis mærket ikke står på siden, kan jeg ikke genkende den. Og lad være med at spørge mig om at fikse noget.
Du har arbejdet sammen med nogen af største instruktører. Kan du fortælle hvilken slags instruktion, der får det bedste ud af dig?
Det fungerer slet ikke sådan. De er alle så forskellige, og hvert projekt kræver noget helt nyt. Der er mange forskellige måder at gøre tingene på. Nogen gange skal man forberede sig og lære noget nyt, og nogen gange kommer arbejdet helt naturligt til en. Jeg kan dog sige, at jeg er mest interesserede i at arbejde med auteurs, altså ægte filmskabere, folk som Lars von Trier, Wes Anderson eller Werner Herzog. Instruktører der er personligt involveret i processen.
Har du en holdning til de mange nye tekniske muligheder, og hvad det betyder for skuespilfaget?
De koster jo en hel del penge, så der er kun en lille del af den slags film. Jeg er da glad for at være en del af film som ’Spider-Man’, men jeg har blandede følelser omkring udviklingen. De nye muligheder ændrer jo automatisk noget ved skuespillerens tilgang, men essentielt er det det samme. Det handler om følelser, reaktioner og fleksibilitet. Ærligt talt, så har jeg vel større bekymringer end den nye teknik.
Kan du fortælle om din kommende film ’John Carter of Mars’?
Jeg ved ikke meget. Men i næste uge tager jeg til London og begynder at forberede mig. Jeg skal spille en kæmpestor Mars-kriger, så jeg skal regne ud, hvordan sådan en mon bevæger sig, kæmper og taler. Det bliver lidt kompliceret.
Læs også interviewet med Ethan Hawke og interviewet med insttuktørerne Peter og Michael Spierig.
Stjernen, vi herhjemme kender fra Spider-Man-trilogien og ’Antichrist’, fortalte om sin passion for actionfilm, dygtige mennesker og om hans glæde for Lars von Trier.
Hvad tiltrak dig ved denne film?
Jeg læste manuskriptet, og tænkte at det lød som et virkelig sjovt projekt. Og jeg er vild med min karakter Elvis og med ideen om, at en olieindsmurt arbejdsmand får muligheden for at redde menneskeheden.
Men de to instruktører, Michael og Peter Spierig, var i sidste ende nok grunden til, at jeg sagde ja. De har ikke et stort bagland af film at sælge sig på, men de snakkede med så meget passion om projektet... og så var det desuden fuldstændigt uimodståeligt at tage til Australien og arbejde med to identiske tvillingebrødre.
Det er sjældent man ser dig spille en bad ass actionhelt – skulle du forberede dig specielt til det?
Ikke særlig meget. Jeg elsker at lave actionfilm. Problemet er bare at actionfilm sjældent er særligt interessante. Og så skal man også tænke på, at jo ældre jeg bliver, jo færre af disse roller får jeg tilbudt. I dag vil folk hellere se mig i jakkesæt end som ham der løber rundt og sprænger ting i luften. Men jeg elsker det atletiske aspekt ved actionfilm.
Kan du sammenligne volden i den her film med volden i ’Antichrist’?
Der er stor forskel, da vold ikke er blevet rettet mod mig i den her, nej bare spøg. I ’Daybreakers’ er volden mere en del af gyser-genrens sprog, mens der i ’Antichrist’ var der tale om psykologisk vold. ’Antichrist’ bruger også gyser-elementer, men henter dem fra det dybeste i mennesket, såsom smerte og skyld. I ’Daybreakers’ kommer volden fra spillets regler, og det betyder bestemt ikke det samme.
Kan du sammenligne at blive instrueret af Lars von Trier og de her unge instruktører?
I putter mig virkelig på skolebænken her! De er så forskellige, at hvis jeg skulle uddybe det, ville vi bare sidde her hele dagen. En del af glæden ved, at være skuespiller, er at man møder forskellige slags typer og arbejder under forskellige forhold. Det er jeg ret vild med.
Hvad var det mest udfordrende ved at lave ‘Daybreakers’?
At finde den rette tone. Det er det altid. Hvordan skal man indgå i det her unikke univers, og hvordan skal man gebærde sig? Det handler meget om at finde balancen med den her slags film. Hvor fjollet skal det være? Hvor ulækkert skal det være? Det hele er så fantastisk og ekstremt, så spørgsmålet er, hvordan man etablerer en virkelighed i sådan et slags virkelighed. Det er faktisk ret svært, det minder jo på ingen måde om ens eget liv.
Hvad ville du give af råd til folk, der gerne vil ind i branchen?
Jeg har kun et råd: Opsøg det du gerne vil! Hvis du gerne vil lave teater, så omring dig med det så meget som muligt. Om det så er som billetkonduktør. Kom tæt på dine drømme, se hvad de drømme indebærer, det er seriøst den bedste uddannelse, du kan få. Det er samtidig en god måde at få bekræftet, om man overhovedet vil være skuespiller, for nogen mennesker tror, det er det de vil, men de aner ikke, hvad det indebærer.
Hvad ser du som vendepunktet i din karriere?
Aner det ikke, for der er jo mange forskellige slags vendepunkter i ens karriere. Jeg aner aldrig rigtig hvordan branchen ser mig. Nogle gange tænker jeg, at alt kører på skinner, og dagen efter føler jeg, at jeg ikke kan få spændende roller.
Hvad ville du da gerne lave mere af?
Ved det ikke rigtigt, men jeg tager oftest udgangspunkt i hvilke instruktører, jeg virkelig gerne vil arbejde sammen med. Men så må jeg nogle gange bare indse, at de ikke laver roller, der passer til mig. Tag fx. Ang Lee, som jeg synes laver smukke film. Jeg ville spille bagagebærer i en film som Lust Caution, bare for at være i nærheden af sådan et værk. Men der er ikke engang en minimal rolle for en fyr som mig, og det kan være frustrerende.
Kommer vi mon til at se dig i en tredje Lars von Trier film?
Det håber jeg virkelig. Jeg ved han forbereder noget, og jeg håber, der er noget til mig deri, for jeg kan virkelig godt lide ham …
Så er du vist en af de få …
Nej da, der er masser af folk der holder af ham... han er ret fantastisk.
Ville du lave en fortsættelse til ‘Daybreakers’?
Ja, jeg havde en fed tid sammen med de her fyre. Det afhænger jo af om den her går godt, og hvad der ellers dukker op. Men selvom jeg kun har set filmen en gang, er jeg ret stolt af den.
Din karakter Elvis er til biler – er du?
Overhovedet ikke. Jeg havde faktisk krise over det som ung. Alle mine venner var helt oppe at køre over biler. De opførte sig som drenge, der så på piger, hver gang de så en bil. Og jeg aner stadig ikke, hvad der er hvad. Hvis mærket ikke står på siden, kan jeg ikke genkende den. Og lad være med at spørge mig om at fikse noget.
Du har arbejdet sammen med nogen af største instruktører. Kan du fortælle hvilken slags instruktion, der får det bedste ud af dig?
Det fungerer slet ikke sådan. De er alle så forskellige, og hvert projekt kræver noget helt nyt. Der er mange forskellige måder at gøre tingene på. Nogen gange skal man forberede sig og lære noget nyt, og nogen gange kommer arbejdet helt naturligt til en. Jeg kan dog sige, at jeg er mest interesserede i at arbejde med auteurs, altså ægte filmskabere, folk som Lars von Trier, Wes Anderson eller Werner Herzog. Instruktører der er personligt involveret i processen.
Har du en holdning til de mange nye tekniske muligheder, og hvad det betyder for skuespilfaget?
De koster jo en hel del penge, så der er kun en lille del af den slags film. Jeg er da glad for at være en del af film som ’Spider-Man’, men jeg har blandede følelser omkring udviklingen. De nye muligheder ændrer jo automatisk noget ved skuespillerens tilgang, men essentielt er det det samme. Det handler om følelser, reaktioner og fleksibilitet. Ærligt talt, så har jeg vel større bekymringer end den nye teknik.
Kan du fortælle om din kommende film ’John Carter of Mars’?
Jeg ved ikke meget. Men i næste uge tager jeg til London og begynder at forberede mig. Jeg skal spille en kæmpestor Mars-kriger, så jeg skal regne ud, hvordan sådan en mon bevæger sig, kæmper og taler. Det bliver lidt kompliceret.
Læs også interviewet med Ethan Hawke og interviewet med insttuktørerne Peter og Michael Spierig.