Postmand Per har X-faktor

Stop motion-serien bliver til computeranimeret film i 3D
Fra serien 'Postmand Per' (1981)
(© BBC)
”Her er Per, Postmand Per, i sin bil, med sin lille kat Emil”… kommer snart til at tone henover de store lærreder som film.

Ifølge The Mirror er den børnevenlige postmand ikke bare parat til at tage springet fra tv til film, han springer også ud i et nyt CGI-format (computeranimation) og endda i 3D.

Handlingen skulle eftersigende være inspireret af talentshow-sensationerne Susan Boyle og Paul Potts pludselige berømmelse, da historien bliver at Per medvirker i et talent-show og opnår popidol-status!?

Simon Cowell (dommer i Britains Got Talent og Idol) vil desuden inspirere til en af figurerne, og katten Emil får sit helt eget side-plot.

Her på redaktionen forventer vi store essentielle strabadser om hvorvidt Per skal vælge berømmelsen eller livet som postmand på landet.