Bedste film af Coen-brødrene?

Jeg må sige, at jeg undrer mig lidt over, at de 2 - efter min mening bedste Coen film - "The Man who wasn´t there" & "Millers Crossing" får så få stemmer.

The big Lebowski er nok en af de mere kendte Coen-film, men efter min mening også en af de dårligere af slagsen og lidt for meget "mainstream" efter min smag.

Selv The Ladykillers kunne jeg godt more mig over. Ikke deres bedste film selvfølgelig - men stadig seværdig. Min første Coen film var Raising Arizona. Det er stadig en film, som jeg elsker at se. Den bærer Coen-brødrenes mærke - nemlig den forunderlige følelse af, at alt er skæbnebestemt, selv om livet virker tilfældigt. Hovedpersonerne bliver flettet ind i en historie, som de ikke kan kontrollere. Det er det samme i stort set alle Coen film, lige fra Fargo over The Man Who Wasn't There til The Big Lebowski. Hudsucker Proxy er endnu en favorit - en simpel ide, som Coen brødrene bare gør til en god film. The Big Lebowski er en af de sjoveste film, som jeg har set - den er propfyldt med sære, men elskelige karakterer. O Brother kan jeg heller ikke se nok gange - filmen er fyldt med atmosfære, overskud og vanvittige karakterer. Men så er vi ved min favorit - nemlig No Country For Old Men. Det er en helt igennem fænomenal film. God historie der bliver fortalt på en overbevisende måde. Flotte billeder. Gode skuespillere med en uforlignelig Tommy Lee Jones som den bedste. Og så har vi ikke mindst den ondeste film-karakter nogensinde i "Anton Chigurh".

Måske er det egentligt The Big Lebowsky der er min fovarit. Heck, jeg har The Dude action figuren stående på min hylde og drikker stort set kun White Russian når jeg er i byen og drømmer ligefrem om den store Amerika tur hvor jeg skal deltage i den notoriske "Dude Fest", men jeg har valgt at lægge pengene på The Hudsucker Proxy i denne afstemning fordi det er en perle som jeg er så ked af er så overset som den er. Det er en film jeg er vokset op med og dens fantastiske humor og visuelle side har uden tvivl sat et utroligt stort præg på min filmsmag idag. Det er en af de fine perler hvor man kan opdage nye deltaljer hver gang. F.eks. var det først for nyligt at jeg lagde mærke til Munsy ikonet med to hænder der danner vinger på hovedrollens (spillet af Tim Robins) kuffert helt i starten af filmen når vi møder ham første gang. Et fint lille hint om noget vi får gentaget flere gange senere. Og her taler vi om en film jeg nok har set ti gange. Jeg har utvivlsomt ikke fået nært så meget ud af dialogen da jeg så den som helt lille, men derfor er den fantastiske billedside nu alligevel gået ind og jeg har ædt rådt. Senere, ældre og mere vis, har jeg så kunne nyde den meget Coen Brother'ske dialog som er snappy og intellektuel. Coen brødrene begår sig altid lige meget hvad de kaster sig over og i den forstand er det næsten en skandale at pege ét bestemt værk ud som det allerbedste, så jeg synes i dette tilfælde at man skal stemme helt uden for egen personlige smag (og måske lidt nostalgi).

Nok en af de bedste og skæveste komedier der nogensinde er lavet. The Dude dukker altid op i mit sind når jeg ser forskellige tosser rundt omkring.
John Goodman som psykopaten der ikke kan glemme Vietnam og Jesus, en lyserød bowlergud, absolut en af favoritterne!