Spring over navigation

Køb eller bestil billetter

Biografer

Bond vs. anmelderne

UdskrivE-mail denne sideDel

Se hvad anmelderne og publikum syntes om ’Quantum of Solace’.

Seks af landets store aviser har givet karakterer til den nye Bond-film og med fire gange fire stjerner og to gange tre stjerner, lyder det gennemsnitlige resultat på 3,5 stjerner ud af seks mulige.

Det er især Bonds transformation fra elegant trussetyv til rå dræbermaskine, der får anmelderne til at holde sig i den mere beskedne ende af stjerne-skalaen. Samme transformation skulle dog være garanti for hæsblæsende action-underholdning i samme rå og realistiske kaliber som ’Bourne’-filmene.

Kim Skotte fra Politiken kalder 007-franchisens nye udtryk for: ”... en regulær Operation Morgenluft i det kommercielt glittede og lettere beklumrede herreværelse, hvor 007 efterhånden var blevet en slags actionfilmenes svar på Julemanden”.

Skotte er alligevel enig med sine kollegaer i, at de nye boller på suppen også medfører at Bond-karakteren fremstår charmeløs. Ingen af anmelderne bebrejder dog Daniel Craig for at sænke standarden. Jakob Levinsen fra Jyllands Posten kalder tilmed Craig for: ”... langt den bedste Bond i nyere tid - hvis ikke nogensinde”.

De udenlandske mediers konklusioner er ikke meget anderledes end de danske. Det britiske film-magasin Empire er lidt mere positiv, og giver ‘Quantum of Solace’ fire stjerner ud af fem under overskriften “The Dark Knight of Bonds”.

Empires dom bygger bl.a. på anskuelsen, at det nye realistiske Bond-univers stadig er spædt, og netop derfor giver det mening at ’Quantum of Solace’ er mere ”straight forward” end forgængeren. En position som branchemagasinet Variety kalder: ”... an extended footnote to “Casino Royale”.

De af kino.dk’s brugere der har været til snigpremierer har anmeldt filmen og kvitterer med gennemsnitligt fem ud af seks stjerner, hvilket tyder på, at frasorterer man de dybere diskussioner, er underholdningsværdien stadig helt i top.

Bedøm selv filmen og læs anmeldernes og brugernes dom her.

 

Foto: Sony Pictures

Skriv kommentar Brugernes kommentarer

Din kommentar

Glemt‌ adgangskode?
Er du ikke medlem?
Opret Profil
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse

Brugernes top 10

Anmeldernes top 10