'James Bond er meget brutal og dum...'
Kino.dk har mødt Jesper Christensen til en snak om den nye James Bond.
Jesper Christensen har været skuespiller siden midten af 1970’erne, og det er blevet til i alt otte Robert- og Bodil-priser.
I 2005 fik den nu 60-årige skuespiller sit internationale gennembrud i Sydney Pollacks ’The Interpreter’, og året efter spillede han Mr. White i verdens største filmserie, der blev genoplivet i form af den mere rå og realistiske Casino Royale.
Den 7. november er der premiere på efterfølgeren Quantum of Solace, hvor Jesper Christensen gentager sin rolle i filmen, han endnu ikke selv har set.
Hvad var dine forventninger, da du gik ind i hele Bond-universet? Er det noget, du har set meget?
Jeg tænkte, at nu får jeg nogle penge og får lov at se Pinewood-studierne. Det er jo meget sjovt, og Bond er jo et helt metaunivers; sådan noget underligt noget der foregår ved siden af filmbranchen, som ikke ligner noget som helst. Altså sådan en filmserie på 22 film som bare har kørt, siden man var ung og været noget mærkelig noget. Lige først var jeg vild med det, og så blev jeg meget hurtigt træt af det, og brød mig ikke om humoren i det. Den der lidt morfar-agtige måde det udviklede sig på. Og så ville de lave om på det, og jeg tænkte det var fint.
Er der forskel på at være med i en stor international produktion som ’The Interpreter’ og en stor international produktion som James Bond?
Holdet er lige så stort. Men der er en hysterisk stemning omkring Bond. Samme øjeblik man har sat foden ind, bliver din fan-post tidoblet eller mere. Pludselig er der en vældig interesse ude af proportioner, i forhold til hvor lille din rolle egentlig er.
Du har altid været kendt som den lidt private skuespiller, og nu kommer du ind i Bond-cirkuset med fokus og virak omkring dig. Hvordan har du det med det?
Det ved jeg sgu ikke. Det er vel det, jeg har det mindst godt med i mit arbejde. Jeg vil hellere være i fred. Jeg kommer til at bruge mere tid på presse, end jeg brugte på at optage filmen. Det er knald i låget.
Er alt den pr, det værste ved at være med i en Bond-film?
Ja, det kan du godt sige.
Hvad er det så, du får ud af at deltage i store internationale produktioner? Er det bare pengene, eller er det et frikvarter?
Det er en måde at gøre mig fri, så jeg ikke behøver arbejde så meget. Jeg har ikke lyst til at lave teater mere, og jeg kan jo ikke lave fire film i Danmark om året – alle ville kaste op, og jeg selv først af alle. Jeg gider jo heller ikke se fire Pacino-film. Men hvis jeg er med i Bond, kan jeg holde fri i et år. Og så kan jeg lave noget med Per (Fly), hvis jeg har lyst, eller han har lyst. Og så kan man håbe, man efterhånden får nogle lidt sjovere roller derude, fortæller skuespilleren.
Jesper Christensens første Bond-film, ’Casino Royale’, var instrueret af Martin Campbell; en rutineret action-instruktør bag film som ’The Mask of Zorro’ (1998), ’Vertical Limit’ (2000) og ikke mindst ’GoldenEye’ fra 1995.
Instruktøren af ’Quantum of Solace’ er den mere kunstnerisk anlagte Marc Forster, der har lavet dramaer som ’Monster's Ball’, ’Finding Neverland’ og ’Drageløberen’. Langt mere realistiske film, som ligger langt fra Bonds kulørte univers, og det har resulteret i forskellige Bond-oplevelser for Jesper Christensen.
Du har udtalt, du kan godt kan lide kunstnerisk frihed. Er der plads til, at du selv kan improvisere i en Bond-film
Jeg havde ikke noget ønske om at improvisere. Den første, den Martin Campbell instruerede, var kæft, trit og retning. "Du går derhen, så er krydset der, så kigger du til venstre, så kigger du til højre, så kigger du ligefrem, så går du et skridt frem, og så stopper du der og kigger lige frem. Tror du, du kan huske det?" Ja, det tror jeg måske godt jeg kan. "Godt, jamen så er vi klar – værsgo!".
Det var Martin Campbell. Og jeg tænkte "Nå, det er sådan man laver actionfilm", men så så jeg den bagefter og tænkte "Yes, mand!". Det er fandeme kedeligt at lave dem, men der ser eddermame godt ud. Og så kom Marc Forster, og han instruerede, som det var Per Fly. Han er sådan en skuespillernes instruktør, som bare elsker skuespillere. "Gør hvad du vil", og "Nej, hvor er det vidunderligt det hele", og det er jo skønt.
Så man kunne måske godt have proppet noget ned i halsen på ham, men jeg havde ikke lyst til det. Jeg synes, at den største scene jeg har i filmen var ret godt lavet, så den havde jeg ikke noget ønske om at lave om på.
Hvordan har du det med den nye Bond? Han er jo lidt af en chauvinist, der tyer hurtigt til vold.
Det må han gerne. Han er dårligere begavet end de foregående Bonds, det synes jeg er fuldstændig rigtigt - specielt i ’Casino Royale’. Han er jo en tumpe. "Ej, for helvede. Nu kom jeg igen til at slå ham ihjel. Jeg skulle have spurgt først. Først spørge – så slå ihjel." Hvor svært kan det være?
Men det er jo også derfor, man bliver lidt nervøs for ham. Han er meget brutal og dum – det er jo ikke charmerende. Det giver dels en usikkerhed om, hvorvidt han nu kan klare det. Og så giver det bevidstheden om, at du ikke rigtig kan regne ham ud. Han gør ikke altid det, han burde gøre.
Han har ikke konstant den 100 % ironiske distance til det hele som fx Sean Connerys Bond.
Lige præcis. Man kan sige at serien var stivnet i dette. Al den der, "Jeg er oven på hele tiden".
Er du stolt over at være med i en Bond-film?
Jeg er stolt af ’Casino Royale’. Den var jeg virkelig, virkelig glad for. Det kom helt bag på mig, for jeg kom bare med for oplevelsen, og så kom der virkelig en fantastisk film ud af det. Den var et mesterstykke i sin genre. Og det er jeg gammel nok til at synes, man skal anerkende. Man tænker, "Fantastisk, er jeg virkelig med i denne her film. Hvor er det dog vildt", afslutter Jesper Christensen.
Jesper Christensen skal se sig selv i ’Quantum of Solace’ for første gang til gallaen i London. Alle os andre må vente til den 7. november med at se James Bond folde sig ud på det store lærred for 22. gang.
Billetter kan bestilles her.
I 2005 fik den nu 60-årige skuespiller sit internationale gennembrud i Sydney Pollacks ’The Interpreter’, og året efter spillede han Mr. White i verdens største filmserie, der blev genoplivet i form af den mere rå og realistiske Casino Royale.
Den 7. november er der premiere på efterfølgeren Quantum of Solace, hvor Jesper Christensen gentager sin rolle i filmen, han endnu ikke selv har set.
Hvad var dine forventninger, da du gik ind i hele Bond-universet? Er det noget, du har set meget?
Jeg tænkte, at nu får jeg nogle penge og får lov at se Pinewood-studierne. Det er jo meget sjovt, og Bond er jo et helt metaunivers; sådan noget underligt noget der foregår ved siden af filmbranchen, som ikke ligner noget som helst. Altså sådan en filmserie på 22 film som bare har kørt, siden man var ung og været noget mærkelig noget. Lige først var jeg vild med det, og så blev jeg meget hurtigt træt af det, og brød mig ikke om humoren i det. Den der lidt morfar-agtige måde det udviklede sig på. Og så ville de lave om på det, og jeg tænkte det var fint.
Er der forskel på at være med i en stor international produktion som ’The Interpreter’ og en stor international produktion som James Bond?
Holdet er lige så stort. Men der er en hysterisk stemning omkring Bond. Samme øjeblik man har sat foden ind, bliver din fan-post tidoblet eller mere. Pludselig er der en vældig interesse ude af proportioner, i forhold til hvor lille din rolle egentlig er.
Du har altid været kendt som den lidt private skuespiller, og nu kommer du ind i Bond-cirkuset med fokus og virak omkring dig. Hvordan har du det med det?
Det ved jeg sgu ikke. Det er vel det, jeg har det mindst godt med i mit arbejde. Jeg vil hellere være i fred. Jeg kommer til at bruge mere tid på presse, end jeg brugte på at optage filmen. Det er knald i låget.
Er alt den pr, det værste ved at være med i en Bond-film?
Ja, det kan du godt sige.
Hvad er det så, du får ud af at deltage i store internationale produktioner? Er det bare pengene, eller er det et frikvarter?
Det er en måde at gøre mig fri, så jeg ikke behøver arbejde så meget. Jeg har ikke lyst til at lave teater mere, og jeg kan jo ikke lave fire film i Danmark om året – alle ville kaste op, og jeg selv først af alle. Jeg gider jo heller ikke se fire Pacino-film. Men hvis jeg er med i Bond, kan jeg holde fri i et år. Og så kan jeg lave noget med Per (Fly), hvis jeg har lyst, eller han har lyst. Og så kan man håbe, man efterhånden får nogle lidt sjovere roller derude, fortæller skuespilleren.
Jesper Christensens første Bond-film, ’Casino Royale’, var instrueret af Martin Campbell; en rutineret action-instruktør bag film som ’The Mask of Zorro’ (1998), ’Vertical Limit’ (2000) og ikke mindst ’GoldenEye’ fra 1995.
Instruktøren af ’Quantum of Solace’ er den mere kunstnerisk anlagte Marc Forster, der har lavet dramaer som ’Monster's Ball’, ’Finding Neverland’ og ’Drageløberen’. Langt mere realistiske film, som ligger langt fra Bonds kulørte univers, og det har resulteret i forskellige Bond-oplevelser for Jesper Christensen.
Du har udtalt, du kan godt kan lide kunstnerisk frihed. Er der plads til, at du selv kan improvisere i en Bond-film
Jeg havde ikke noget ønske om at improvisere. Den første, den Martin Campbell instruerede, var kæft, trit og retning. "Du går derhen, så er krydset der, så kigger du til venstre, så kigger du til højre, så kigger du ligefrem, så går du et skridt frem, og så stopper du der og kigger lige frem. Tror du, du kan huske det?" Ja, det tror jeg måske godt jeg kan. "Godt, jamen så er vi klar – værsgo!".
Det var Martin Campbell. Og jeg tænkte "Nå, det er sådan man laver actionfilm", men så så jeg den bagefter og tænkte "Yes, mand!". Det er fandeme kedeligt at lave dem, men der ser eddermame godt ud. Og så kom Marc Forster, og han instruerede, som det var Per Fly. Han er sådan en skuespillernes instruktør, som bare elsker skuespillere. "Gør hvad du vil", og "Nej, hvor er det vidunderligt det hele", og det er jo skønt.
Så man kunne måske godt have proppet noget ned i halsen på ham, men jeg havde ikke lyst til det. Jeg synes, at den største scene jeg har i filmen var ret godt lavet, så den havde jeg ikke noget ønske om at lave om på.
Hvordan har du det med den nye Bond? Han er jo lidt af en chauvinist, der tyer hurtigt til vold.
Det må han gerne. Han er dårligere begavet end de foregående Bonds, det synes jeg er fuldstændig rigtigt - specielt i ’Casino Royale’. Han er jo en tumpe. "Ej, for helvede. Nu kom jeg igen til at slå ham ihjel. Jeg skulle have spurgt først. Først spørge – så slå ihjel." Hvor svært kan det være?
Men det er jo også derfor, man bliver lidt nervøs for ham. Han er meget brutal og dum – det er jo ikke charmerende. Det giver dels en usikkerhed om, hvorvidt han nu kan klare det. Og så giver det bevidstheden om, at du ikke rigtig kan regne ham ud. Han gør ikke altid det, han burde gøre.
Han har ikke konstant den 100 % ironiske distance til det hele som fx Sean Connerys Bond.
Lige præcis. Man kan sige at serien var stivnet i dette. Al den der, "Jeg er oven på hele tiden".
Er du stolt over at være med i en Bond-film?
Jeg er stolt af ’Casino Royale’. Den var jeg virkelig, virkelig glad for. Det kom helt bag på mig, for jeg kom bare med for oplevelsen, og så kom der virkelig en fantastisk film ud af det. Den var et mesterstykke i sin genre. Og det er jeg gammel nok til at synes, man skal anerkende. Man tænker, "Fantastisk, er jeg virkelig med i denne her film. Hvor er det dog vildt", afslutter Jesper Christensen.
Jesper Christensen skal se sig selv i ’Quantum of Solace’ for første gang til gallaen i London. Alle os andre må vente til den 7. november med at se James Bond folde sig ud på det store lærred for 22. gang.
Billetter kan bestilles her.